Advokaten Len Kachinsky, der repræsenterede Brendan Dassey fra ’Making a Murderer’, siger nu, at han var medvirkende til, at Dassey er blevet løsladt efter ni års fængsel.
Brendan Dassey, der var en af hovedpersonerne i Netflix’ dokumentarserie om mordet på Theresa Halbach, har siddet i fængsel siden 2007 dømt for at have hjulpet sin onkel Steven Avery med at myrde Theresa Halbach, er netop blev frifundet og løsladt.
Brendan Dassey kom blandt andet i fængsel på grund af Kachinskys elendige advokatbistand og kvalmefremkaldende afhøringsmetoder hos politiet. Dommeren, der frifandt Brendan Dassey, dommer William Duffin har skrevet i et 91 siders langt dokument, at »Kachinskys opførsel var utilgivelig både taktisk og etisk«.
»Det er én ting, at en advokat fortæller sin klient, hvor dybt et hul han er i. Men at hjælpe anklagemyndigheden med at grave hullet dybere strider imod de grundlæggende retsprincipper, en forsvarsadvokat skal følge i retssystemet«, skriver dommeren yderligere.
Han henviser til, at Len Kachisnky, der endte med at blive fjernet fra sagen af en dommer, to gange lod politiet afhøre Brendan Dassey, uden Kachinsky var til stede. I sær en af disse afhøringer er blevet gjort berømt og berygtet af ’Making a Murderer’, der viser videooptagelser, hvor den mentalt lidt tilbagestående Dassey bliver narret, presset og vildledt af politiet, indtil han tilstår at have hjulpet sin onkel med mordet – uden at han egentlig forstår, hvad der foregår.
»På den måde at jeg gjorde tilståelsen til noget, der kunne appelleres, før jeg forlod sagen, er jeg tilfreds med at dommer Duffins beslutning, fordi det viser, at jeg gjorde mit job«, siger han til en lokal afdeling af ABC News.