’Disorder’: Belgisk stjerneskud imponerer med muskler og forfølgelsesvanvid
Belgiske Matthias Schoenaerts har en dyrisk fremtoning i sit skuespil, der skriger: »Jeg river hovedet af dig«, men samtidig også en sårbarhed, der hviskende svarer: »Men kun fordi jeg mangler din kærlighed«.
Dette meget fysiske og kontrastfyldte spil er tydelig både i Michael R. Roskams ’Bullhead’ og Jacques Audiards ’Smagen af rust og ben’, hvor Matthias Schoenaerts i begge tilfælde lader en dyb brønd af usagte følelser give næring til karakterernes rå attituder. Som Europas nye førende muskelbundt med fortrængte følelser kan dette fysiske fænomen nu opleves med en lignende overbevisende optræden i den fransk-belgiske paranoia-thriller ’Disorder’.
Her spiller Matthias Schoenaerts soldaten Vincent, der på grund af sine posttraumatiske stress-symptomer ikke får lov til at vende tilbage til Afghanistan. I stedet tager han modvilligt imod et jobtilbud som bodyguard for en rig våbenhandlers hustru og søn. På overfladen et job der burde være ren barnemad for elitesoldaten, men Vincent overbeviser hurtigt sig selv om, at hans nye klienter er i fare.
’Disorder’ er en intim og psykologisk thriller, der med Alfred Hitchcocks brug af suspense og tvetydighed som forbillede tager sit udgangspunkt i en paranoid mands neurotiske konflikter. Fra en meget subjektiv vinkel tager fortællingen sit publikum med rundt i Vincents svimlende utilpashed over at skulle skelne mellem virkeligheden og de paranoide illusioner. Er der reelt nogen fare, og hvor kommer den i så fald fra? Hvem er involveret? Og i hvor høj grad kan Vincent stole på sin egen psyke?
Som med Hollywoods systemkritiske 1970’er thrillere er frygten i ’Disorder’ allestedsnærværende – på tv’et, i samfundet og også dybt forankret i selve karaktererne. Fortællingen synes at gøre det klart, at vi i 2016 igen er nået et punkt, hvor selv de paranoide nogle gange bliver forfulgt. Filmens intense spænding bliver perfekt understøttet af tempoet og rytmerne i Gesaffelsteins elektroniske soundtrack.
Ikke overraskende spiller Matthias Schoenaerts den alarmerende indre uro så besnærende og skulende, at Vincents ødelagte psyke og fysiske adfærd står helt nøgent frem foran publikum. Vincent siger ikke meget, og replikkerne afslører heller ikke noget om karakterens fortid, men skuespillerens udtryk gør det altid klart, hvem Vincert er, og hvad han tænker.
Tyske Diane Kruger spiller trofæ-konen Jessie, som Vincent skal beskytte. Jessie har en kølig facade. Hun frygter Vincent, men samtidig er hun også seksuelt betaget af ham. Diana Kruger tilfører denne lidt stereotypiske samfundsrolle en rørende troværdighed, og sammen med 38-årige Matthias Schoenaerts krydrer de paranoiaens mørke skygger med en lækker omgang sensuel energi.
’Disorder’ med originaltitlen ’Maryland’ blev i 2015 vist på Cannes-festivalen under Un Certain Regard programmet, og det er ikke svært at få øje på, hvad franskmændene er faldet for hos filmens instruktør, 40-årige Alice Winocour, der også var manuskriptforfatter på årets oscarnominerede film ’Mustang’. Hun har styr på sine impressionistiske virkemidler, og det tekniske udtryk i ’Disorder’ blander det bedste fra dokumentar- og gysergenren.
’Disorder’ kunne godt være blevet snøret bedre sammen i sidste ende, men selvom filmen mod slutningen glemmer sine styrker og ikke giver svar på fortællingens mange spørgsmål, så betager Alice Winocour os stadigvæk med realistiske, medrivende og rå voldsbilleder. Hun er i sandhed en instruktør med en stor fremtid, og ’Disorder’ er uden tvivl en film, som man glædeligt vil vende tilbage til.
Kort sagt:
Matthias Schoenaerts brillerer igen med skrøbelig maskulinitet i centrum af Alice Winocours psykologiske thriller ’Disorder’, der emmer af smittende sanselighed og paranoia.