Da horrorklassikeren ‘The Blair Witch Project’ kom ud i 1999, blev den et tilløbsstykke og en kassesucces, og det havde den især sin dengang banbrydende virale marketingskampagne at takke for. I modsætning til dengang får Adam Wingards kommende efterfølger ‘Blair Witch’ dog umiddelbart svært ved at overbevise os om, at en gruppe unge mennesker igen forsvinder ude i skoven igen.
Men de gør et forsøg. En mystisk Kickstarter-side oprettet for over to år siden med titlen ‘The Absence of Closure’ har søgt opbakning til en dokumentar om »tragedien ved et tvetydigt tab«, og den lugter langt væk af ‘Blair Witch’, når vi ved, at den nye film følger Heathers, der forsvandt i etteren, lillebror. Kickstarteren er startet af Lisa Arlington, som der står øverst i annonceringerne forsvandt for to år siden og stadig ikke er fundet.
Mon det er en beskeden kampagne? Noget tyder på det, eftersom IMDb kan fortælle os, at en af karakterernes navne er Lisa, og den James, der bliver refereret til i den øverste annoncering, figurerer også i filmens navneregister.
Udforsk selv siden, der mest af alt må ses som en interessant homage til sin forgænger og ikke ligefrem en succesfuld marketingskampagne.
‘Blair Witch’ har premiere 15. september i de danske biografer.
Læs også: Aprilsnar: Ti film, der trak tæppet væk under os