Vanvittigt cast: ’The People v. O.J. Simpson’-stjerne skal være med i ’Ocean’s Eight’

Sarah Paulson, som spillede den offentlige anklager Marcia Clark i ’American Crime Story: The People v. O.J. Simpson’, skal muligvis spille med i den kommende ’Ocean’s Eight’, skriver Deadline.

’Ocean’s 8’ er et spinoff på heist-komedierne ’Ocean’s Eleven’, ’Ocean’s Twelve’ og ’Ocean’s Thirteen’, der alle var instrueret af Steven Soderbergh. Filmen har kun kvinder i hovedrollerne som de elegante tyve, og således ser castet sådan ud indtil videre: Cate Blanchett, Anne Hathaway og Sandra Bullock, der alle har vundet en Oscar samt Rihanna, Helena Bonham Carter (’Alice i Eventyrland), komikeren Mindy Kaling (’The Mindy Project’) og den unge Awkwafina.

Hvis Sarah Paulson skal være en del af den spektakulært stjernerige flok, vil holdet af high end-tyvene, der aldrig benytter sig af våben, men kun af list og et stort netværk i underverdenen, være komplet med otte særdeles stærke navne.

Filmen skal instrueres af Gary Ross, der har været nomineret til fire Oscars og senest har instrueret ’Hunger Games’ (2012), og produceres af Steven Soderbergh.

’Ocean’s Eight’ står til biografpremiere i 2017. Der er virkeligt længe til.

Læs også: Anne Hathaway og Rihanna joiner Bullock og Blanchett i ‘Ocean’s Eleven’-spinoff

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af