Jimmy Fallon fik kritik for sit bløde og hyggelige interview med Donald Trump, hvortil talkshowværten svarede, at han aldrig er hård mod nogen af sine gæster.
Nu har han så også haft besøg af Trumps modstander Hillary Clinton, og her understregede Fallon, at han i hvert fald ikke gør forskel. Det var også et afslappet og ukritisk interview, hvor Clinton fik rig mulighed for at kritisere Trump for at have været en ledende stemme i den såkaldte birther-bevægelse, der satte spørgsmålstegn ved, om Barack Obama er født i USA.
Fallon jokede med hendes sygdom, som har været et stort samtaleemne i præsidentkampagnen på det seneste, og benyttede selvfølgelig anledningen til at henvise selvironisk til Trump-diskussionen ved at lade Clinton finde bogstavelige softballs i en pose, som »Donald Trump efterladte i omklædningsrummet«.
‘The Tonight Show’ har ikke gjort softball-klippet tilgængeligt, men det kan ses i NBC-segmentet ovenfor, mens de øvrige bidder af Clinton-interviewet kan ses herunder.