’Transparent’ sæson 3: Emmy-vinderen åbner blændende
’Transparent’ er tilbage med sin tredje sæson, og Jill Soloways Emmy- og Golden Globe-vindende dramedy-serie om familien Pfefferman er stadig alvorligt sjov:
»Hvis bare man forstod intersektionalitet bredere. Men ordet har for mange stavelser. In-ter-sek-ti-o… Jeg keder mig. Jeg har ikke engang tænkt mig at stave det til ende«, joker en ung, kvindelig undervisningsassistent uformelt iklædt kasket, cowboyjakke og ternet skovmandsskjorte i sæsonens andet afsnit.
Hvis du nogensinde var i tvivl om, hvorvidt ’Transparent’ var en tv-serie med intellektet på plads og nogle af de skarpeste manuskriptforfattere om bordet, er denne tungen-i-kinden-bredside til academia svaret. For de to første afsnit af tredje sæson ’Transparent’, italesætter i høj grad teorien om intersektionalitet, alt imens der også er plads til at grine med på højpandetheden (»LGBT giver mig altid lyst til en BLT. Er det forkert? Lige rettigheder for salat og tomater!«)
Serien præsterer igen og igen en skøn og altid udfordrende blanding af alvor og begsort humor, der stadig føles forbandet frisk selv her i tredje ombæring.
Friskt er særligt åbningsafsnittet, ’Elizah’. Her følger vi udelukkende eminente, skrøbelige Jeffrey Tambor i rollen som den transkønnede Maura, der, ved afslutningen af forrige sæson, mødte den omfavnende og varme Vicki (Anjelica Huston). De to har nu indledt et fast forhold, mens Mauras tre børn, Ali, Josh og Sarah, alle synes at have fundet sig på plads med papa Morts overgang til mapa Maura.
Fritiden bruger Maura som frivillig i den lokale LGBT-forening, hvor hun besvarer opkald på hjælpelinjen. »Jeg har alt, hvad jeg behøver. Men… hvorfor er jeg så ulykkelig?« spørger og indser hun samtidigt. Der er stadig masser af sjælesøgning at tage fat på. Og det gælder for Maura såvel som resten af familien Pfefferman.
På hjælpelinjen modtager hun et opkald fra Elizah: En ung, sort transkvinde, der overvejer selvmord som udvej for sin hob af problemer. Maura taler og hjælper, så godt hun kan, men Elizah lægger på. Men Maura vil ikke lade den unge kvinde i stikken og begiver sig mod den skyggefyldte, sydlige del af L.A., hvor sporet af Elizah fører til indkøbscenteret Slauson Swap Meet. Her befinder Maura sig pludselig som ene, hvide (trans)kvinde blandt afro- og latinamerikanere. Uden taske, hæl på skoen og tilhørsforhold er hun pludselig uden privilegier. Som i et fremmed land eller kultur. Desorienteret kollapser hun midt i postyret og må hentes af en ambulance.
Med åbningsafsnittet synes Jill Soloway, der for nylig afsluttede sin takketale ved Emmyuddelingen med at opfordre til at »omstyrte patriarkatet« at have lyttet til de kritikere, der har anklaget ’Transparent’ for kun at interessere sig for den hvide, jødiske middelklasses småproblemer, idet Maura finder sig til rette i sin nye tilværelse som transkvinde. ’Elizah’ stiller (intersektionalistisk) skarpt på vekselvirkningen mellem klasse, race, seksualitet, religion og alder i forhold til kønsidentitet.
Kan Maura og Elizah overhovedet finde fællestræk og fælles forståelse som transkvinder, når deres sociale udgangspunkt er så langt fra hinanden? Er det den indsigt, der sender Maura i gulvet dér i det tarvelige indkøbscenter i en knap så hvidskuret del af L.A.? Sikke en åbning!
Andet afsnit kaster os direkte tilbage i Pfeffermanklanens magnetiske dysfunktionalitet. Josh er deprimeret oven på bruddet med rabbineren Raquel, Sarah forsøger at balancere spiritualitet med ugentlige spanking-aftaler og Ali kan ikke rigtig bestemme sig for, om hun vil date den ældre professor eller satse helhjertet på en akademisk karriere.
Allerhelst vil hun faktisk bare hænge ud med sin bror, slubre dyr rødvin fra plastikkopper og mindes barndommens ubekymrede lyksalighed. Alle som én er de øretæveindbydende selvoptagede og alligevel umulige ikke at holde af.
Men mest af alt ser jeg frem til at følge Mauras ekskone Shelly (Judith Light), der pusler med et one-woman-show med titlen ’To Shell and Back’ her i tredje sæson. Jeg kan allerede mærke fantomsmerten fra mine tæer, der krummer sig sammen, når Shelly får Mauras transition til udelukkende at handle om sig selv. Det er det, Pfefferman’erne kan.
Kort sagt:
Jill Soloway overrumpler med et blændende og atypisk åbningsafsnit her i tredje sæson af ’Transparent’, mens andet afsnit fermt peger både fremad og bagud i seriens univers og lover nye erkendelser.
Anmeldt på baggrund af de første to afsnit.