Kamæleonen Gore Verbinski har instrueret alt fra ‘Pirates of the Caribbean’-film til det amerikanske remake af gyseren ‘The Ring’. Hans kommende film, den psykologiske thriller ‘A Cure for Wellness’, ligner noget midt i mellem og leder især tankerne over på film som ‘Shutter Island’.
Filmen handler om en ambitiøs ung direktør (Dane DeHaan fra ‘Chronicle’), som sendes til et idyllisk, men mystisk wellness-center i de schweiziske alper, hvor selskabets administrerende direktør ikke er vendt tilbage fra. Han begynder dog hurtigt at mistænke de mirakuløse behandlinger for at være noget andet, end de giver sig ud for.
Første trailer er netop landet, og det ser interessant ud. Vi får vores nysgerrighed pirret af de mange mystiske facetter af det gotiske wellnesscenter, der venter på at blive udforsket.
Dane DeHaan får selskab af Mia Goth (‘Nymphomaniac’) og Jason Isaacs (Lucius Malfoy i i ‘Harry Potter’-filmene).
‘A Cure for Wellness’ har dansk premiere den 23. februar 2017.
Læs også: Se traileren til den gotiske, anmelderroste horrorfilm ‘The Eyes Of My Mother’