’The Untamed’: Sex, sci-fi og basisbehov fra mexicansk mesterinstruktør
Da Amat Escalante i 2013 vandt instruktørprisen i Cannes for sin film ’Heli’, skete det ikke uden seriøse sværdslag. En del publikummer udvandrede, da ’Heli’ blev vist, mens en del af den internationale anmelderskare anklagede Escalante for at fremmane volden alt for tydeligt i sin fortælling om mexicanske narkokartellers ekstreme behandling af indbyggerne i et lokalsamfund.
Især én scene, hvor to hovedkarakterer, de unge mænd Heli og Beto, bliver taget til fange af narkogangsterne, er hårrejsende. Beto bliver hængt halvnøgen op i en krog fra et loft og slået bevidstløs, hvorefter en af gangsterne hælder benzin ud over Betos genitalier og sætter ild til.
Amat Escalante er, mildt sagt, ikke bange for at smække vold, nøgenhed og gruopvækkende billeder direkte i fjæset på én. Således også i hans nye film, ’The Untamed’, der er dansk produceret. ’The Untamed’ handler i korte træk om sex, lyster, begær og en udtalt desillusion blandt de fattigste i det mexicanske samfund.
Vi befinder os i den lille mexicanske by, Guanajuato, hvor den unge kvinde Alejandra bestemt ikke er tilfreds med sit liv. Hun vækkes om morgenen af et (alt for) kort og passionsløst morgenknald fra sin mand Angel for derefter at tilfredsstille sig selv i badeværelset. Hvad værre er, viser det sig, at Angel er Alejandra utro med hendes bror Fabian, som er læge på et lokalt hospital.
Vi får samtidig fortalt en parallelhistorie, hvor Fabian møder en ung, smuk kvinde, Veronica, der lokker ham med ud til en hytte i en lysning i en skov. Her passer et ældre, mystisk par på et surrealistisk, overjordisk væsen af en art. Væsenet er en slags blæksprutte af begær med fangarme og tentakler: et væsen, der på én gang skal stilles tilfreds af mennesker, men samtidig også opsluger og udnytter dem. Således også Fabian, der efterlades forslået, nøgen og i koma efter sit møde med bæstet.
Så langt, så godt. Amat Escalante beviser igen, at han er en dygtig personinstruktør, og i ’Untamed’ lancerer han adskillige visuelt imponerende referencer til både sin egen læremester, den mexicanske instruktør Carlos Reygadas (’Stille lys’ og ’Post Tenebrax Lux’) og til Lars von Triers ’Nymphomaniac’ og ’Antichrist’. ’The Untamed’ har da også Trier-fotograf Manuel Claro bag kameraet.
Undervejs i denne sære fabel mister Amat Escalante dog desværre tråden. Han vil både gerne fortælle, at naturen findes i alt og vise, at menneskers og dyrs instinkter er ens. Han vil både gerne skildre familieforhold med bibelske undertoner og vise os et poetisk blik i lange indstillinger ude i naturen.
Helt grotesk bliver det, da det fortælles, at det overjordiske væsen med blækspruttearmene er landet på jorden med en meteor, som har efterladt sig et krater, hvor dyrene må henføre sig til kødets lyster. Her kopuleres der på vild maner i et orgie mellem alle involverede. Reptilhjernen er slået til.
Til slut sidder man tilbage med en mærkelig smag i munden. ’The Untamed’ er utroligt smukt filmet af Claro, og instruktørens syn på machokulturen i hjemlandet er gennemført. Samtidig leverer amatørskuespillerne, som Amat Escalante altid bruger, stærkt spil. Især Simone Bucio imponerer i rollen som Veronica og fremstår nærmest som en mexicansk pendant til Charlotte Gainsbourg.
Men det ender med at blive for meget af det gode. Et sært miks af Jung-psykologi, libido, science fiction og socialkritik.
Det bliver spændende at se, om andre end de mest hårdføre blandt det danske publikum vil blive siddende i biograferne, når ’The Untamed’ ruller over lærredet.
Kort sagt:
’The Untamed’ kommer omkring både homofobi, drifter, seksualitet og indre selvdestruktion. Fortalt gennem en absurd blanding af magisk realisme og fantasy, uden dog at nå op højde med Amat Escalantes forrige film, ’Heli’.