Obamas indre, vrede og ærlige stemme har talt igen. Da Keegan-Michael Keys besøgte Trevor Noah i ‘The Daily Show’ tidligere på ugen, bragte han en ny version af ’Key & Peeles’ måske mest populære sketch-setup med.
Jordan Peele og Keegan-Michael Key har med deres nu lukkede Comedy Central-program ’Key & Peele’ bragt emner på bordet som politik og racerelationer. I sketchen ’Obama’s anger translator’ imiterer Peele roligt Obama, mens Key spiller de vrede, frustrerede tanker, der rigtigt raser i præsidentens hoved.
Siden programmet stoppede sidste år, så Key og Peele kunne koncentrere sig om deres forskellige filmprojekter, har fans tryglet om at få en version af sketchen, der kommenterede på efterårets dramatiske valgkamp.
Og det er da også Trump, der er på dagsorden i det nye klip, der kulminerer i vredesoversætterens opråb: »You’ve voted for a dude, who is going to make America hate again? – This is how the hunger games starts«.