Slender Man får sin egen horrorfilm

I 2009 photoshoppede Eric Knudsen en høj, langarmet skikkelse uden ansigt i sort jakkesæt ind i gamle sort-hvid-fotografier. Det var en del af en fotokonkurrence – og han kaldte figuren Slender Man. Siden er Slender Man blevet et af tidens største internetfænomener og en populær, creepy computerspilfigur.

HBO Nordic har 24. januar premiere på dokumentarfilmen ’Beware the Slenderman’, som følger det brutale mordforsøg, hvor to 12-årige piger stak deres veninde ned for at, som de selv sagde, tilfredsstille Slender Man.

Men det er ikke nok med en dokumentarfilm. Også en horrorfilm om den langarmede skikkelse er på vej, instrueret af Sylvain White. Manuskriptet ligger klar, og produktionen går i gang til foråret. White er blandt andet kendt for lavbudgetshorrorfilmen ’The Losers’ (2010), som fik en hård medfart.

Hvilken tolkning af karakteren Slender Man, White vil gestalte, er endnu ikke blevet offentliggjort, men der er ingen tvivl om, at det er en karakter, der er en horrorfilm værdig.

Læs også: ‘Beware the Slenderman’ – Ny true-crime dokumentar om barnemord får første trailer

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af