‘The Great Wall’: Matt Damon forsvarer Kina mod dæmoner
Det er svært at afgøre, hvem der er mest malplaceret i ‘The Great Wall’.
Matt Damon, der skal forsvare Den Kinesiske Mur mod de kødædende tao-tier i en historie baseret på kinesisk mytologi, eller den mesterlige kinesiske instruktør Zhang Yimou (‘Hero’, ‘House of Flying Daggers’), der forlader sin sædvanlige tekniske elegance for at levere Michael Bay-inspireret smadder i højeste gear.
Vi er i det 12. århundrede, hvor to lejesoldater, William og Pero (Damon og Pedro Pascal fra ’Narcos’ og ’Game of Thrones’), tages til fange af Den Navnløse Orden, en hundredtusindtallig, hemmelig hær, der har viet deres liv til at forsvare Den Kinesiske Mur mod de frygtindgydende tao-tier, som hvert 60. år angriber muren i hordevis.
De angriber tilfældigvis muren, inden William og Pero får deres dom, og en farveindekseret hær gør sig klar til at forsvare. I en presset situation viser de to deres værd og bliver som belønning løsladt. William, der ellers altid har kæmpet for den, som betaler bedst, bliver draget af den selvopofrende orden, mens Pero er mere interesseret i at stjæle deres krudt sammen med Ballard (Willem Dafoe), der af uransagelige årsager også hænger ud på muren.
Og det er kun de første 15 minutter af filmen.
‘The Great Wall’ kommer hæsblæsende fra start og flekser sine budgetmuskler med et indledende slag, der minder om tredje akt i en ‘Avengers’-film. Et tempo, der fortsætter i resten af filmen, hvor historiefortællingen dog har svært ved at følge med, og Damons replikker begrænser sig til klichefyldte oneliners, der minder os om, at han er en hvid vesterlænding.
Karakterudviklingen lider også under tempoet, og det virker mildest talt abrupt, at William lader sig indoktrinere af ordenen og ændrer sin levevej efter at have været i deres selskab i et døgns tid – heraf halvdelen som fange. Zhang Yimous normalt tålmodige fortællestil plejer ellers at levne plads til fyldestgørende karakterudvikling.
På billedsiden buldrer de visuelle effekter upåklageligt derudaf, ledsaget af Zhangs karakteristiske farvepalet, der gør de episke kampscener til en fryd for øjet. Men han og Matt Damon burde begge have brugt deres tid og talent på noget bedre.
Kort sagt:
‘The Great Wall’ er en visuelt tilfredsstillende og tempofyldt fantasyfilm med en meget middelmådig historie.