’All This Panic’: Ærligt indblik i syv teenagepiger gennem tre år

’All This Panic’: Ærligt indblik i syv teenagepiger gennem tre år

CPH:DOX. »Jeg er rædselsslagen for at blive gammel«, siger 16-årige Ginger med en angstfuld selvhøjtidelighed, som kun teenagere kan mønstre.

Har man selv passeret de 16 og opdaget, at det ikke var så slemt, er det fristende at rulle med øjnene over sådan et udsagn. Men man kan også vælge at gå ind i teenagepigernes sfære med åbent sind og formentlig genkende en tid, hvor verden står og vælter med, om man har det rigtige på første skoledag, om bedsteveninden er sur, eller man kysser med den forkerte.

Umiddelbart virker pigernes problemer banale, og det gør næsten ondt at høre, hvor meget energi de bruger på at gruble over deres sociale status, hårfarve, druk og drenge.

Som filmen skrider frem viser de syv velformulerede middelklassespiger i Brooklyn, som fotograferne Jenny Gage og Tom Betterton har fulgt gennem tre år, dog dybder af mere eksistentiel karakter præget af en blanding af frygt for og spænding omkring fremtiden. Hvem er jeg? Hvad vil jeg med mit liv?

»Teenagekroppen er så seksualiseret. Folk vil gerne se på dig, men de er ikke interesserede i, hvad du har at sige«, siger Sage, en selvproklameret feminist, der desværre har for lidt spilletid til en egentlig historie.

Gage og Betterton har i den grad lyttet og fremstiller i deres bemærkelsesværdigt intime portræt pigerne med hundrede procent solidaritet og indlevelse.

Mest interessant er Lena, en usikker pige med bøjle, der trodser sin dysfunktionelle og økonomisk udfordrede skilsmissefamilie og ender med at blomstre på Sarah Lawrence. Hun er typen, der kæmper bravt mod dårlig odds og vinder. I første del af filmen ser vi hende rørende fortælle om sit første kys til en fest, hvor hun bliver afvist af den fyr, hun er vild med, og dernæst kysser med en tilfældig.

»Det er en af de ting, hvor det burde have været fantastisk, og det er det ikke«. Tre år efter drager hun selvsikkert ud i verden – ingen af hendes forældre har plads til at huse hende i sommerferien, så hun benytter lejligheden til at rejse.

Imens går hendes bedste veninde Ginger helt i stå. Hun vælger at satse på at blive skuespiller i stedet for at gå på college, men mangler arbejdsdisciplinen til at udvikle sig. I stedet fester hun med sin tjekkede veninde Ivy. Når hun da ikke surmuler hjemme hos familien og skændes med sin to år yngre og mere livsglade lillesøster Dusty, som udtrykker et klarere syn på søsterens udfordringer, mens hun tumler rundt med veninden Delia.

Vi møder også Olivia, som fortæller om sine tanker om at springe ud som lesbisk.

Instruktøren Jenny Gage og hendes mand Tom Betterton er begge kunstfotografer, og den håndholdte film har en smuk lyrisk billedside og en drømmende stemning. Filmen er (lidt for) løst struktureret, og flere af pigernes historier mangler en klar fortælling.

Men som et øjebliksbillede af det på en gang skrøbelige, forvirrede, stærke og stålsatte teenagepigesind anno 2017 med alle dets bekymringer og overstadigheder er ‘All This Panic’ overbevisende og ærlig.


Kort sagt:
Banalt eller universelt? Syv almindelige teenagepiger i Brooklyn, som dokumentaren ‘All This Panic’ følger imponerede tæt gennem tre år, diskuterer druk, drenge og hårfarver, mens eksistentielle spørgsmål og angsten for fremtiden trænger sig på. Et poetisk og ærligt billede af teenagepigesindet anno 2017.

Læs også: ’Last Men in Aleppo’: Halvdansk krigsdokumentar fortjener den højeste respekt

Dokumentarfilm. Instruktion: Jenny Gage. Spilletid: 79 min.. Premiere: Vises 16., 18. 20., 24. og 25. marts under CPH:DOX
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af