Kan filmdistributøren A24 redde Hollywood?
Det spørgsmål stillede filmjournalisten David Ehrlich i 2015 i en artikel om A24, som han gav prædikatet en »distributør som auteur«.
A24 har hjulpet succesrige indie-film som den idiosynkratiske Scarlett Johansson-film ’Under the Skin’, Alex Garlands inciterende scifi-debut ’Ex Machina’ og Brie Larson-filmen ’Room’ frem i verden, men som distributør – firmaet der står for lancering og markedsføringen – har A24 naturligvis ingen kreativ kontrol over filmene. Så hvorfor hylde dem som Hollywoods potentielle redning?
Og hvordan går man fra at være distributør af eksperimentelle genrefilm til at blive producent af en af tidens mest omtalte film, Barry Jenkins ’Moonlight’, der vandt Oscar tidligere på året?
James Franco og et springbreak-trip
A24 blev grundlagt af Daniel Katz, David Fenkel og John Hodges i New York 2012. Katz har præcist opsummeret deres mission i et sjældent interview med The Hollywood Reporter.
»Da vi begyndte, ville vi sikre, at det handlede om filmene og filmskaberne, ikke om os«, sagde han, hvilket underbygges af deres officielle website, hvor der stort set ikke er noget information om firmaet selv. Det paradoksale er, at den succesfulde strategi så alligevel har bragt A24 i centrum.
Firmaets store breakout-hit var ’Spring Breakers’, som de markedsførte og udgav til amerikanske biografer i 2013.
Filmen er instrueret af den anerkendte avantgarde-instruktør Harmony Korine og handler om fire piger, der efter et bankrøveri render ind i den selvudnævnte gangsterrapper Alien, der hurtigt indlemmer dem i en fordærvet underverden.
Den er mere eller mindre fri for et traditionelt plot og udspiller sig som et langt narkotrip, mens Alien, spillet af James Franco med grills og deadlocks, sløvt gentager ordene »Spring Break, Spring Break, Spring Break« til montager af Girls Gone Wild-lignende optagelser.
Harmony Korines film som ’Trash Humpers’, ’Julien Donkey-Boy’ og ’Gummo’ har været dyrket af hardcore-cineaster, men aldrig nået et bredere publikum. Alligevel indtjente ’Spring Breakers’ over 14 millioner dollars.
Noget af succesen skal naturligvis tilskrives filmens cast – foruden Franco de to tidligere Disney-stjerner Selena Gomez og Vanessa Hudgens – men A24’s urokkelige tro på filmen var utvivlsomt afgørende.
De fleste andre distributører ville have givet filmen en begrænset udgivelse i biograferne efter runden på festivalerne. Men A24 valgte at udgive filmen landsdækkende til mere end 1.000 biografer i USA.
Og i stedet for at markedsføre filmen gennem dyre tv-spots og trailers brugte de sociale medier til at kommunikere direkte med unge filmelskere. Filmelskere, der sandsynligvis aldrig havde set en Korine-film før, men sagtens kunne identificere sig med den forførende billedside, kritikken af celebrity-dyrkelse, den tunge dubstep og afsættet i amerikanske college-elevers traditionsrige spring break.
Selv i dag har ’Spring Breakers’ officielle Facebook-side mere end en million followers, væsentligt flere end Korine selv, som bliver fulgt af 22.000.
Progressive tematikker
Siden ’Spring Breakers’ har A24 været under konstant udvikling. Blandt andet via en millionkontrakt med broadcast-udbyderen DirecTV i 2013 har de distribueret af en bred skare af mellemstore genrefilm, som efterhånden har gjort dem til et brand for instruktører, der tør tage chancer.
A24’s marketingsstrategi fokuserer på sociale medier og et yngre segment, end man normalt ville markedsføre den slags film til. Et af deres mere kreative påfund var en viral kampagne for ’Ex Machina’, hvor de oprettede en Tinder-bot opkaldt efter filmens kunstige intelligens Ava (Alicia Vikander). Håbefulde bejlere modtog spørgsmål om, hvad det betyder at være menneske, hvor de skulle mødes, og hvad de kunne lide ved Ava. Herefter ledte et link dem til filmens officielle Instagram-profil.
A24’s Twitter-profil er generelt meget organisk, og i forbindelse med deres promovering af den kommende ’A Ghost Story’ kan man på profilen finde alt fra officielle trailers og plakater til billeder af hunde klædt ud som spøgelser.
Ved at kigge andre steder hen end mod børnefamilien, som foretrækker letfordøjelige komedier og nostalgitrips, teenageren, der skal have serveret superhelteaction og hurtige biler hvert andet minut for ikke at miste tålmodigheden, eller pensionisten, der skal have ’The Best Exotic Marigold Hotel’ i forskellige afskygninger, har A24 tappet ind i et marked, der ikke hidtil havde været udforsket i et større omfang: Cinefile millennials, der gerne vil udfordres med stemningsfulde film, som tager afsæt i velkendte genrer, men tør vende dem på hovedet med så stor konsekvens, at de både underholder og chokerer.
Med dette in mente giver det udvalg af film, de har distribueret, pludselig mening: Hovedparten af dem har hotte, yngre skuespillere i hovedrollen. ’Green Room’ har blandt andre alt for tidligt afdøde Anton Yelchin og Alia Shawkat, ’Under the Skin’ har Scarlett Johansson og ’Ex Machina’ Alicia Vikander og Oscar Isaac.
A24-filmene arbejder med progressive tematikker, der taler til samme yngre segment: ’Ex Machina’ behandler dyrkelsen af unge techguruer og moderne teknologi i det hele taget. ‘Moonlight’ humaniserer den sorte gangsterstereotype og handler om undertrykt homoseksualitet. ’The Witch’ spiller perfekt ind i en renæssance for intellektuelle gyserfilm. Og ’Green Room’ sætter billeder på en fornyet frygt for indgroet fascisme i Vesten.
Vil Hollywood reddes?
A24 har skabt et hjem for yngre, kompromisløse auteurs som Trey Edward Schults (’Krisha’), Yorgos Lanthimos (’The Lobster’) og ’It Follows’-instruktør David Robert Mitchell, der har sin kommende film i selskabets fold.
Og de har skabt en stærk forbindelse til en ny generation, der har tid og råd til at støtte film, som taler og er markedsført direkte til dem – og som i høj grad har følt sig hjemløse i et biografmarked polariseret mellem store franchises og højtravende europæiske artfilm.
Afgørende i deres udvikling er samtidig deres skift fra distributør til producent. Med ’Room’ tog de babyskridt i den retning ved at købe distributionrettighederne baseret på filmens manuskript, før optagelserne til filmen overhovedet var startet.
Og med ’Moonlight’ har de så taget skridtet fulgt ud som producent. I samarbejde med Brad Pitts produktionsselskab Plan B – men med A24 som ledende producent – finansierede de filmen, selvom Jenkins ikke havde fået en film igennem siden sin debut med ’Medicine for Melancholy’ fra 2008.
Men selvom deres ambitioner har ændret sig, er deres fremgangsmåde i høj grad den samme.
»Spørgsmålet var: ’Hvad har filmen brug for? […] Jeg kan ikke komme i tanke om et øjeblik, hvor de [A24, red.] ikke støttede Barrys vision«, har co-præsidenten for Plan B, Jeremy Kleiner udtalt. A24 stod for eksempel ikke i vejen for at optage filmen i Miami, til trods for at staten ikke tilbyder skattefradrag for filmoptagelser. Tilliden gav bonus i form af tre Oscar-statuetter og en indtjening på næsten 30 millioner dollars – A24’s bedst indtjenende film til dato.
Der er således noget, der tyder på, at A24 har kapaciteten til at redde Hollywood. I hvert fald er A24 blevet noget så sjældent som en distributør, der er et brand i sig selv, og som alle producenter og instruktører gerne vil arbejde med. I januar vakte en mystisk teaser opmærksomhed på nettet, alene fordi A24 stod bag, en helt uhørt situation og en stor credit til et distributionsfirma.
Selskabet kan i dag vælge og vrage, men spørgsmålet er så bare, som Kevin Lincoln har formuleret det, om Hollywood vil reddes? Med tidens franchise-model, der ofte trækker på instruktører fra anden eller tredje række af hierarkiet, har producerne endelig fået den altoverskyggende magt, de altid har søgt. Modellen er pålidelig og kan planlægges flere år i forkøbet, men levner som regel meget lidt plads til instruktørens unikke stemme.
Heller ikke herhjemme har vi taget tilstrækkelig lære af A24’s eksempel. ’Moonlight’ og ’Room’ har ganske vist fået reel biografdistribution i Danmark, men ’Under the Skin’, ’Ex Machina’, ’Green Room’ og ’The Witch’ har måttet nøjes med visninger på CPH PIX eller som månedens film i Cinemateket.
Godt nok er Danmark et mange gange mindre marked end USA, men også herhjemme mangler der af og til en forståelse for den dedikerede, yngre del af biografpublikummet, som hverken er til Marvel eller eksotiske Cannes-vindere. Det er dem, der skal fylde biograferne op i det lange løb. Og A24’s kræsne filmudvælgelse er et godt pejlemærke om, hvilke film de gider at se.
Et udvalg af de film, A24 har distribueret:
’Spring Breakers’ (Harmony Korine)
’The Bling Ring’ (Sofia Coppola)
’The Spectacular Now’ (James Ponsoldt)
’Enemy’ (Denis Villeneuve)
’Locke’ (Steven Knight)
’Obvious Child’ (Gilles Robbespierre)
’The Rover’ (David Michôd)
’Under the Skin’ (Jonathan Glazer)
’A Most Violent Year’ (J.C. Chandor)
’While We’re Young’ (Noah Baumbach)
’Ex Machina’ (Alex Garland)
’Amy’ (Asif Kapadia)
’The End of Tour’ (James Ponsoldt)
’Room’ (Lenny Abrahamson)
’The Witch’ (Robert Eggers)
’Krisha’ (Trey Edward Schults)
’Green Room’ (Jeremy Saulnier)
’The Lobster’ (Yorgos Lanthimos)
’Swiss Army Man’ (Dan Kwan, Daniel Scheinert)
’American Honey’ (Andrea Arnold)
’Oasis: Supersonic’ (Mat Whitecross)
’20th Century Women’ (Mike Mills)
’Free Fire’ (Ben Wheatley)
’It Comes at Night’ (Trey Edward Schults)
’A Ghost Story’ (David Lowery)
’The Killing of a Sacred Dear’ (Yorgos Lanthimos)
’Under the Silver Lake’ (David Robert Mitchell)
’How to Talk to Girls at Parties’ (John Cameron Mitchell)
Læs også: Trailer til mystisk, unavngivet sci-fi-projekt rammer nettet – spørgsmålene hober sig op