Jerry Seinfeld går tilbage til rødderne i trailer til Netflix-special

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Jerry Seinfeld har aldrig været væk, men man kan alligevel argumentere for, at han fik et mindre comeback med sin webserie ’Comedians in Cars Getting Coffee’. I starten af året indgik Seinfeld en aftale med mastodonten Netflix om mere komisk kaffesludren i bil samt to standup-specials, hvor der nu er kommet trailer til den første.

Den bærer titlen ’Jerry Before Seinfeld’, og traileren vidner om et dokumentarisk standup-show, som mikser komikerens sceneoptræden på The Comic Strip i New York med et indblik i, hvor det hele startede. Det fremgår ikke af traileren, men Seinfeld fremviser blandt andet sit bibliotek af skriveblokke med samtlige jokes, han har produceret siden 1975.

Den timelange special kan ses på Netflix fra 15. september.

Læs også: Jerry Seinfeld fortæller den bedste jøde-joke nogensinde, som kun jøder forstår

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af