Soundvenue Forpremiere: Oplev årets mest hypede komedie, ‘The Big Sick’, med ‘Silicon Valley’-stjerne i spidsen

Soundvenue Forpremiere: Oplev årets mest hypede komedie, ‘The Big Sick’, med ‘Silicon Valley’-stjerne i spidsen

Vi tør godt lægge hovedet på blokken og hævde, at ‘The Big Sick’ er årets komedie.

Filmen, der har ‘Silicon Valley’-stjernen Kumail Nanjiani og hans kone som hovedkræfterne, har fået en fantastisk modtagelse, lige siden den fik premiere på Sundance-festivalen tidligere på året. Herfra rapporterede vores udsendte, at den »var på alles læber«, er »spækket med komiske perler«, og at den »rusker op i den fortærskede romcom-genre« med »en perfekt balance mellem humor og alvor«.

Nu kommer ‘The Big Sick’ gudskelov til Danmark, og vi er stolte af kunne invitere til forpremiere på filmen mandag den 14. august kl. 19.30 i Empire Bio.

Nanjiani spiller selv den pakistanskfødte Kumail, der kører Uber, men drømmer om at slå igennem som standup-komiker. Hans forældre presser på for, at han skal finde en muslimsk hustru, og han har svært ved at sige fra: Faktisk i en grad, at hans nye store forelskelse, fuldblodsamerikaneren Emily (Zoe Kazan), forlader ham, fordi han holder deres forhold hemmeligt.

Men da Emily en dag havner i koma, ændrer det noget i ham. Han besøger hende hver dag på hospitalet, selvom hendes forældre (Holly Hunter og Ray Romano) helst så, at han forduftede.

Efterhånden opstår sød, komatøs musik, og selvom det lyder langt ude, er historien i store træk bygget på, hvordan Kumail Nanjiani og Emily V. Gordon selv startede deres forhold. De har skrevet filmen sammen med god hjælp fra Hollywoods komediekonge Judd Apatow (‘Superbad’, ‘Girls’, ‘Bridesmaids’).

Med en anmelderscore på hele 98 på Rotten Tomatoes og en dialog uden fløjshandsker (»vi mistede 19 gode mænd den dag«, siger Kumail på et tidspunkt om 11. september-angrebet), er ‘The Big Sick’ simpelthen et must-see.

Forpremieren er arrangeret i samarbejde med DriveNow.

Køb billet HER. Tilmeld dig på Facebook HER.

‘The Big Sick’
Empire Bio
Den 14. august 19.30

Læs også: ‘Silicon Valley’-stjerne og hans kone står bag fænomenal romcom baseret på deres egen historie

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af