Der er én scene i Kumail Nanjiani og Emily Gordons ’The Big Sick’, jeg sent vil glemme.
Kumail sidder over for sine eks-svigerforældre i kantinen på et hospital. De har allernådigst ladet ham sidde sammen med dem, mens de venter på besked omkring Emily – deres datter og Kumails eks-kæreste, som er blevet ramt så voldsomt af en infektion, at hun er blevet lagt i kunstig koma.
Stemningen er anspændt, og Emilys far griber halvdesperat ud efter et samtaleemne. Valget falder på den 11. september, som han altid gerne har villet tale med en muslim om. Så… hvad er (pakistanske) Kumails holdning?
»Anti. Totalt anti…«.
Man fornemmer et lettelsens suk, før Kumail fortsætter: »Vi mistede jo 19 gode mænd den dag«.
Alle i salen udbryder i så stor en latter, at de næste mange sekunders dialog er uforståelig. Og den dristige joke var et kæmpe sats for instruktør Michael Showalter og manuskriptforfatter og hovedrolleindehaver Kumail Nanjaini, men blev under testvisninger taget så godt imod, at de var nødt til at sætte nogle ekstra ligegyldige linjer ind, så folk kunne nå at grine af.
En sand forelskelse
’The Big Sick’ er spækket til randen med komiske perler som denne. Og de går rent ind hver gang, fordi filmen gennem sine 124 minutter konstant rusker op i den fortærskede romcom-genre. Med en perfekt balance mellem alvor og humor er ’The Big Sick’ en af de mest originale og troværdige filmromancer længe.
Kumail Nanjiani – spillet af Kumail Nanjiani – er en pakistansk-amerikansk stand-up-komiker slash Uber-chauffør, der har svært ved at sige fra. Især over for hans mor og fars ønske om et tvangsægteskab, som tvinger Kumail ud i utallige familiemiddage med potentielle, muslimske brude, hvis portrætter han hver gang henlægger til en papæske på skrivebordet.
Selv ikke da han forelsker sig i den psykologistuderende fuldblodsamerikaner Emily (Zoe Kazan), giver det ham mod nok til at fortælle forældrene, at han ikke har lyst til at følge deres skikke.
Så Emily forlader Kumail, og livet går sin gang. Men da hun kommer i koma, forandrer det noget i ham. Over den næste tid besøger han hende, selv om deres forhold er forbi – og selvom Emilys forældre (Ray Romano og Holly Hunter) helst så ham forsvinde ud af bagdøren.
Gå hjem til ISIS
Filmen afstår fra at proklamere sig som en sand historie, men ’The Big Sick’ er alt andet end opspind. Den er baseret på historien om, hvordan virkelighedens Kumail Nanjiani mødte sin kone Emily V. Gordon. Så stand-up’en, komaen, de natlige møder med svigerforældrene og Kumails fascination af ’The X-Files’? Det hele er, i store træk, sandt.
Det er over tre år siden, Najiani og Gordon besluttede sig for at skrive deres historie ned. De havde længe været partnere på både arbejds- og hjemmefronten, men for dem begge har det store gennembrud ladet vente på sig.
Et par Comedy Central-shows, småroller og nogle podcasts senere fik Nanjiani sit store gennembrud som Dinesh i HBO’s ’Silicon Valley’, hvor rollen som den akavede it-nørd har åbnet de flestes øjne for komikerens timing og talent. Men det bliver uden tvivl ’The Big Sick’, der bekræfter, at både Nanjiani og Gordon er værd at investere tid og penge i.
Ligesom Aziz Ansari i Netflix-serien ’Master of None’ har Nanjiani og Gordon i ’The Big Sick’ en krog i samtidens syn på asiatere, særligt dem med mellemøstligt udseende, og forholdet til de forældre, der ville skænke dem et bedre liv i Amerika. Kumail kæmper med folk, der råber »go home to ISIS« under hans shows eller nedstirrer ham på caféer, hvorpå han hurtigt forsikrer dem: »We hate terrorists«.
Men han sætter også i ramme alvor spørgsmålstegn ved sit kulturelle ophav og lader en af de kvindelige bejlere tage ordet for en stund. For de er ikke kun ligegyldige billeder i Kumails papæske – de har deres egen stemme.
Tre år undervejs
Det lyder måske som en lyseslukker, når en romantisk komedie spiller racekortet, men det føles aldrig mindre end relevant og forfriskende. Det klæder den sorgløse genre at servere både morsomme og bundseriøse stikpiller.
Nanjiani og Gordon formår også at gøre den kærlighedsromance, der står i centrum, rørende, morsom, troværdig og opløftende. Både fordi den kommer fra et ærligt sted, men også fordi manuskriptet er gennemarbejdet til fingerspidserne.
Over tre års snak, skriblerier, tankespind og erkendelser mellem de to ægtefolk ligger bag filmens fænomenale scener. Og den undgår da også at blive en mandlig fantasi om en handlingsløs kvinde, hvis nogle skulle være bange for det.
Der er ikke noget at sige til, at ’The Big Sick’ er filmen på alles læber her under de første dage af årets Sundance-festival.