Gal Gadot havde meget få skuespilleroller på sit cv, før hun blev tilbudt rollen som selveste Wonder Woman. Gadot føltes som skabt til rollen i Patty Jenkins succesrige film fra tidligere år. Kunne det være, fordi den israelske model og skuespillerinde i virkeligheden besidder superkræfter?
I hvert fald laver hun en ægte superhelteankomst i en ny promo for den kommende weekend ‘Saturday Night Live’, hvor hun selv er gæstevært. Klippet starter med, at SNL-medlemmet Beck Bennett sætter spørgsmålstegn ved, om Gadot er bare tilnærmelsesvis så stærk som sin karakter. Spørgsmålet får ikke lov til at hænge længe i luften – det gør Day til gengæld.
For i vild slowmotion brager Gadot igennem muren og lander som en trykluftsmaskine, der blæser Bennett tilbage på de bagerste rækker, mens Mikey Day og Leslie Jones står måbende tilbage.
Læs også: ‘Wonder Woman 2’ bekræftet – premieredato offentliggjort