‘Hobbyhorse Revolution’: I Finland rider de på kæphest – og det er vidunderligt
Det er nok de færreste, der er bevidste om, at kæphesteridning er vokset fra at være noget, som små piger leger, til at blive en decideret sport, som i Finland har mere end 10.000 udøvere og fans i aldersgruppen 10-18 år.
Tre af disse piger er Aisku, Elsa og Alisa, der har døbt deres kæphestestalde henholdsvis KHT Credey, Avalon’s Dancing Horses, KHT Natasha og KHT Windna (Alisa holder to stalde), som alle kan findes via en hurtig Google-søgning. De er alle ekstremt passionerede omkring kæphesteridning og har sammen med landets øvrige entusiaster skabt et fordomsfrit fællesskab, hvor dressur og spring på ryggen af en kæphest sidestilles med Finlands mest populære sportsgren, hockey.
Men det er ikke let at dyrke en sport, der af majoriteten anses for at være helt igennem latterlig, og vi hører blandt andet Alisa, der er den ældste af de tre, og som har været toneangivende på Youtube under sportens spæde start, fortælle, hvordan en dreng fra klassen så hende ride på sin kæphest i skoven, hvorefter han spredte rygtet på skolen og gjorde hende til mobbeoffer resten af hendes skolegang.
Alle tre piger har oplevet denne udskamning, men det har heldigvis ikke holdt dem tilbage fra at gøre det, de elsker. Derfor fyldes man også med glæde, når man på første hånd ser, hvordan de med hud og hår giver sig hen til sporten, der kræver en overraskende god kondition og et utrætteligt engagement til at perfektionere bevægelserne og kropsholdningen på kæphesten, hvis man vil opnå en god placering til stævnerne.
Bag ‘Hobbyhorse Revolution’ står finske Selma Vilhunen, der tidligere har været Oscar-nomineret for kortfilmen ‘Do I Have to Take Care of Everything?’ fra 2012, og som også beskæftigede sig med den svære overgang fra barn til voksen i spillefilmen ‘Little Wing’. Vilhunens erfaring med tematikken skinner også igennem, når hun med forståelse og respekt skildrer pigernes fortælling i denne vidunderligt finurlige dokumentar om at finde en plads i verden, hvor man passer ind.
Selvom det kan virke fjollet på os andre, giver kæphestefællesskabet Aisku, Elsa og Alisa det frirum, de har brug for, for at holde tilværelsen ud. Som når Aiskus mor sender hende væk til en plejefamilie, og hendes eneste bekymring er, hvordan hun får tid til at træne, når hun har stuearrest. For som Elsa fortæller, så ønsker de ikke andres medlidenhed, men bare at folk forstår, hvorfor det er forkert at mobbe folk for at gøre det, der gør dem glade.
Kort sagt:
En hjertevarmende dokumentar om tre piger, der finder et fordomsfrit og rummeligt værested i det finske kæphestefællesskab. Og en rørende påmindelse om ikke at latterliggøre, hvad der kan gøre tilværelsen udholdelig for andre mennesker.