I Milos Formans biopic ’Man on the Moon’ giver Jim Carrey karrierens måske største præstation som sit uberegnelige, komiske idol Andy Kaufman, der var kendt for sit uendelige rollespil. Man vidste aldrig, hvem han var, og der bliver stadig sået tvivl, om Kaufman nu også døde af kræft i 1984.
Dokumentaren ’Jim & Andy’ giver et kig bag facaden, da Jim Carrey gik totalt method i forsøget på at ramme den enigmatiske Kaufmans vanvittigt tvetydige persona.
Det er virkelig meta-meta med Carrey, der spiller Kaufmann, der spiller forskellige roller, hvilket betød, at Carrey selv gjorde optagelserne til et galehus for Forman og resten af holdet omkring ’Man On the Moon’.
Det er optagelser, som aldrig tidligere har set dagens lys, som Jim Carrey er med til at guide seeren rundt i, og som i al maskespillet virker til at rumme en dyb menneskelig kerne.
’Jim & Andy: The Great Beyond’ kan ses på Netflix fra den 17. november.
Læs også: 10 hypede film fra Toronto Film Festival, som vi ikke kan vente med at se