Soundvenue Forpremiere: Oplev den ondeste danske film siden ’Bleeder’ – gamblerfilmen ’Fantasten’

Soundvenue Forpremiere: Oplev den ondeste danske film siden ’Bleeder’ – gamblerfilmen ’Fantasten’

Tidligere på året fik vi en slagkraftig tour de force i den københavnske underverden med Fenar Ahmads film af samme navn, og nu rammer en ny brutal, dansk film om en særdeles presset mand på kant med hårdkogte kriminelle.

Christian Dyekjærs ’Fantasten’ er sådan én af de film, der sidder i kroppen på én, længe efter man har set den. Medrivende, øm og hård – den vel nok ondeste film, siden Nicolas Winding Refn lod en desperat, undergangssøgende Kim Bodnia få en kanyle aids i sine årer i ’Bleeder’ fra 1999.

Desperation og dødsdrift kendetegner også den midaldrende spillefugl Claus (Dejan Cukic), der gambler ustoppeligt på Casino Copenhagen og i skumle baggårde, mens han gedulgt svindler i den bilforhandler, hvor han er sælger.

En dag bliver han opsøgt af sin 19-årige søn, som han dog hurtigt får rodet ud, hvor ingen af dem kan bunde, og hvad der følger er et brutalt studie i en tabermands kamp for, at hans dårlige beslutninger ikke går ud over andre end ham selv. En kamp mod gangstere og indre dæmoner.

Det er ved at være nogle år siden, vi sidst har oplevet Dejan Cukic i en bærende rolle i en dansk film, men med ’Fantasten’ får han et comeback med eftertryk. Man kan sagtens argumentere for, at det er hans stærkeste præstation i karrieren.

Vi er stolte af at invitere til forpremiere på en af efterårets største danske film. Ved visningen stiller Dejan Cukic og Christian Dyekjær op til Q&A.

Køb billet HER – tilmeld Facebook-event HER.

‘Fantasten’
Empire Bio
30. oktober kl. 20.00

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af