Amazon undersøger i øjeblikket en sexchikane-anklage rettet mod Jeffrey Tambor, der spiller hovedrollen i selskabets prisvindende komedieserie ‘Transparent’. Det er angiveligt Tambors tidligere assistent, Van Barnes, der har hængt skuespilleren ud i et privat Facebook-opslag.
»Jeg er klar over, at en af mine tidligere, utilfredse assistenter har skrevet et privat opslag, der antyder, at jeg har opført mig upassende over for hende. Jeg afviser på det klareste og benægter nogle og alle antydninger og beskyldninger om, at jeg nogensinde har indledt upassende opførsel over for denne eller nogen som helst anden person, jeg har arbejdet med«, udtaler Tambor i en pressemeddelelse til Deadline.
»Jeg er rystet og foruroliget over de her grundløse anklager«, afslutter Tambor.
Det er anden gang inden for de sidste par uger, at Amazon har indledt undersøgelser af krænkelsesanklager i egne rækker. I sidste måned gik Roy Price af som Studio Head efter flere anklager om sexchikane.
Læs også: Kevin Spacey erstattes i Ridley Scotts potentielle Oscar-film i 11. time