Regnen falder tungt dette forår.
Netflix’ første store danske produktion, den dystopiske fremtidsserie ’The Rain’, får premiere på en endnu ukendt dato om ganske få måneder, skrevet og realiseret af Jannik Tai Mosholt (’Borgen’, ’Bedrag’), skabt sammen med Esben Toft Jacobsen og Christian Potalivo.
I ’The Rain’ har en dødelig virus udslettet det meste af Skandinaviens befolkning, og forvandlet vor nordiske regioner til et apokalyptisk ødeland. En lille gruppe overlevende bevæger sig igennem spøgelsesbyer og tætte skove i håbet om, at finde en ny verden et sted, men intern splid og giftig regn truer alles overlevelse.
’The Rain’ har Mikkel Boe Følsgaard, Iben Hjejle, Alba August (’Gidselstagningen), Johannes Kuhnke (‘Force Majeure’), Lars Simonsen (’Broen), Lucas Lyngaard Tønnesen (’Tidsrejsen’) og Angela Bundalovic (’Blodsøstre’) i hovedrollerne, og den første trailer er præget af tårnhøj produktionsværdi og en billedside af et forladt, smuldret København, der giver samtlige skandinaviske fremtidsfortællinger baghjul.
Læs også: De mest imødesete danske tv-serier i 2018