Sexterapi og store teenagefølelser i traileren til Netflix-serien ‘Sex Education’

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Teenageren Otis er på sin highschool kendt som fyren, hvis mor er sexterapeut, hvilket da også bringer ham i adskillige akavede situationer, da hun eksempelvis ublu spørger ind til hans masturbationsvaner.

Og hans problemer bliver ikke mindre, da hans bedste ven foreslår, at de laver deres egen sexklinik på skolen, hvilket måske, måske ikke bringer ham tættere på pigen, han er håbløst forelsket i.

Sådan lyder setuppet for Netflix nye coming of age-serie ‘Sex Education’, der har Asa Butterfield (Scorseses ‘Hugo’) i hovedrollen og Gillian Anderson i en ud fra traileren at bedømme veloplagt rolle som den sexrådgivende mor. Og så dukker den svenske stjerne Mikael Persbrandt op som en af morens klienter.

‘Sex Education’ får premiere på Netflix 11. januar.

Læs også: De 30 mest ventede film i 2019

 

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af