Lørdag nat vandt Alfonso Cuarón prisen som bedste instruktør ved Directors’ Guild Awards (DGA), filminstruktørernes branchesammenslutning, for sin sort-hvide, spansksprogede, Netflix-distribuerede erindringsmosaik ’Roma’. Jeg har tilladt mig at kursivere tre grunde til, hvorfor Cuaróns sejr er usædvanlig, selvom den samtidig var ventet.
Det gode (udover det velfortjente i hyldesten af en stor filmskaber) er, at ’Roma’s DGA-succes tilføjer Oscarkapløbets afgørende fase et ekstra spændingsmættet krydderi, efter at de to andre store guilds pegede på to andre film: Filmproducenternes sammenslutning PGA valgte ’Green Book’, mens SAG, skuespillernes forbund SAG gav sin ensemblepris (en slags pendant til bedste film) til ’Black Panther’.
Forude venter den britiske BAFTA-uddeling 10. februar og WGA, manuskriptforfatternes forbund, der uddeler sine priser 17. februar. På grund af sidstnævnte forbunds strikse regler (man nominerer kun forfattere, der er medlemmer af forbundet) kan WGA ikke altid bruges som en særlig troværdig strømpil i forhold til udkommet af bedste film-kategorien i Oscarsammenhæng.
Men i år er alle tre vinderfilm fra de store guilds nomineret, og derfor vil mange Awards-iagttagere helt sikkert vente med at udpege en definitiv bedste film-frontrunner til efter den 17. februar. Det bør noteres, at ’The Favourite’ er den eneste bedste film-kandidat i årets felt, der ikke er valgbar i WGA-regi.
Den afgørende regelændring
I 2009 lavede akademiet en regelændring, hvor man gik over til et udvidet bedste film-felt (med alt fra fem til ti nominerede, hvilket i praksis er ensbetydende med otte eller ni nominerede). Man indførte desuden et nyt stemmesystem, det såkaldt præferentielle stemmesystem, hvor man rangerer alle de nominerede film frem for at afgive én stemme på sin favoritfilm.
Derefter synes en ny tendens at have manifesteret sig, nemlig at vinderen for bedste film ikke vinder særlig mange priser ud over hovedprisen, og at der samtidig sjældent er tale om, at den film, der modtog flest nomineringer, vinder hovedprisen.
De store, imponerende udstyrsstykker synes i stigende grad at komme til kort over for de mere realitetsnære og skuespillerbårne (foruden kritikerroste) film. Det er sikkert ikke nogen helt uholdbar påstand, at spektakulære filmoplevelser (på godt og ondt) som ’The Revenant’ og ’La La Land’ formentlig havde vundet Oscaren for bedste film under det gamle stemmesystem, som Akademiet benyttede sig af før 2009.
Stemmesystemet synes desuden at favorisere konsensusfilm frem for ’passionsfilm’ (som folk enten elsker eller hader). Det er således ikke længere nok at score mange førstepladser på medlemmernes stemmesedler, man skal også undgå dårlige placeringer på de sedler, hvor man ikke er placeret som nummer 1. Antallet af anden-, tredje- og fjerdepladser kan derfor nemt vise sig afgørende, efterhånden som stemmerne redistribueres, i takt med at filmene med færrest førstepladser sorteres fra.
Vi kan anskueliggøre den ’nye’ dynamik med følgende tabel over Oscarvinderne, siden regelændringen blev indført:
Bemærk, at det kun var i 2010 og 2017, at filmen med flest nomineringer løb med bedste film-trofæet (derudover delte ’Birdman’ nomineringstopscorerværdigheden med ’The Grand Budapest Hotel’ i 2014), og kun i 2009 og 2017 var det bedste film-vinderfilmen, der samtidig vandt det største antal Oscars (i 2010 og 2014 delte desuden ’The King’s Speech’ og ’Birdman’ førstepladsen for antal vundne Oscars med henholdsvis ’Inception’ og ’The Grand Budapest Hotel’).
Oversat til i år betyder det, at ’Roma’ og ’The Favourite’, der topper med hver 10 nomineringer, ikke skal føle sig for skråsikre på Oscarsucces alene baseret på antallet af nomineringer. Nylige vinderfilm som ’Spotlight’ og ’Moonlight’ formåede for eksempel at slå nomineringstunge konkurrenter som ’The Revenant’ og ’La La Land’.
Alle årets favoritter er sårbare
Det vil være naturligt – og i tråd med Oscarhistorikken – at gå ud fra, at én af de tre vinderfilm fra de tre store guilds vil vinde Oscaren for bedste film. Det er kun sket to gange siden 1995 (det første år, der blev afholdt SAG Awards), at Oscaren for bedste film er gået til en film, der ikke vandt mindst én af de tre tunge branchepriser forlods – i 1995 med ’Braveheart’ og i 2016 med ’Moonlight’.
Alle årets tre guild-vindere er dog på forskellig vis handicappet i forhold til historikken:
’Roma’ opnåede ikke så meget som én eneste nominering til SAG Awards. Vi skal tilbage til ’Braveheart’ for at finde det seneste (og eneste) eksempel på, at en ikke-SAG-nomineret film har vundet bedste film-Oscaren. Det er indlysende nok svære odds at overvinde.
’Green Book’ var heller ikke nomineret til SAG’s hovedpris for bedste ensemble, men opnåede dog individuelle nomineringer til Viggo Mortensen og Mahershala Ali. Det er udover (igen) ’Braveheart’ kun sidste års vinder, ’The Shape of Water’, der har overvundet ikke at hvile på skuldrene af en SAG-ensemble-nominering (’The Shape of Water’ opnåede dog hele tre individuelle SAG-nomineringer, altså én mere end ’Green Book’).
Står SAG-ensemble-vinderfilmen ’Black Panther’ så med bedre kort end de to andre? Hmm, nej: ’Black Panther’ var nemlig ikke nomineret til DGA Awards, der traditionelt er en tungtvejende strømpil i forhold til at indikere senere Oscar-succes. Faktisk skal vi tilbage til 1989 med ’Driving Miss Daisy’ for at finde seneste eksempel på, at en ikke-DGA-nomineret film vandt hovedprisen. Det er altså også virkelig op ad bakke for ’Black Panther’.
Det er ikke i sig selv usædvanligt, at den samme film ikke vinder alle de tre store branchepriser (PGA-DGA-SAG). Men det sker sjældnere, at tre forskellige film – som i år – vinder de tre priser. Tabellen nedenfor fremhæver de fire gange, det er sket, og viser hvem der i sidste ende trak det længste strå i Oscarsammenhæng:
I de fire tilfælde, hvor vi har stået i en situation, der spejler årets sæson, har hvert år altså resulteret i, at en af de tre guild-vindere vandt Oscaren for bedste film. DGA-vinderen vandt to af gangene, mens henholdsvis SAG- og PGA-vinderen har vundet en gang hver.
Det mest interessante ved den historik er måske i virkeligheden ikke så meget, at DGA-vinderen står med de bedste kort, men måske snarere, at der er præcedens for, at alle tre film – i år: ’Roma’ (DGA), ’Black Panther’ (SAG) og ’Green Book’ (PGA) – kan vinde.
De fire ’magiske’ kategorier
Jeg har tidligere advokeret kraftigt for, at det netop ikke er antallet af nomineringer i sig selv, men snarere antallet af udvalgte, særligt vigtige nomineringer – nemlig for skuespil, manuskript, instruktør og klipning – der er udslagsgivende i forhold til at forudsige bedste film-kategoriens vinder.
Ser vi på de netop belyste fire årgange (’00, ’01, ’04 og ’15) toner dette billede frem:
Skemaerne viser, at der var en god grund til, at de fire vinderfilm faktisk vandt Oscaren for bedste film i deres respektive årgange. ’Gladiator’ vs. ’Traffic’ var et tæt opløb, men ’Gladiator’ havde den lille fordel, at den opnåede flere skuespillernomineringer end konkurrenten.
’Million Dollar Baby’ og ’The Aviator’ lå helt uafgjort i 2004, så det er den eneste af årgangene, hvor udfaldet lige så godt kunne være blevet et andet. Fælles for alle fire film i de fire udvalgte år, der altså er mest sammenligneligt med årets kapløb, er, at bedste film-vinderen opnåede nomineringer i alle de udvalgte kategorier!
Lad os kigge på årets felt ud fra samme optik:
Det virkelig interessante ved de tre film, der har vundet de tre store branchepriser i år, er, at de skiller sig tydeligt ud fra de fire andre lignende årgange, som vi netop har set nærmere på.
Alle tre film mangler mindst én vital nominering! Det har vi ikke set tidligere i Oscarsammenhæng, og det bekræfter kun teorien om, at årets kapløb er usædvanligt åbent.
’Roma’ er ikke nomineret for sin klipning (det er kun ’Birdman’, der har vundet for bedste film uden en korresponderende nominering for klipning i nyere tid), ’Green Book’ er ikke nomineret for instruktør (det er kun ’Argo’ og ’Driving Miss Daisy’, der har overvundet det handicap i nyere tid). Og ’Black Panther’? Den er hverken nomineret for skuespil, manuskript, instruktør eller klipning! Det gør – hvis vi skal tillægge min teori den mindste vægt – filmen til en ekstremt usandsynlig vinder i kategorien for bedste film.
Inden vi inddrager de resterende fem titler i årets bedste film-felt, vil jeg gerne understrege vigtigheden af at opnå de vitale nomineringer for skuespil, manuskript, instruktør og klipning ved at pege på et par af de årgange, hvor vi fik en ifølge gængs holdning overraskende vinder.
For følger man min fremgangsmåde med at fokusere strengt på de fire priser frem for det samlede nomineringsfelt, kan man konstatere, at der faktisk ikke var belæg for at udpege henholdsvis ’Three Billboards Outside Ebbing, Missouri’, ’La La Land’ og ’The Revenant’ som klare favoritter i 2017, 2016 og 2015:
Som den eneste af de fem formodede favoritter var ’The Shape of Water’ nomineret i alle de store kategorier.
De fleste (inklusive mig selv) havde udpeget ’La La Land’ til kæmpefavorit på forhånd (ikke mindst takket være filmens sejr ved PGA og DGA), men skemaet her viser, at ’La La Land’ reelt lå helt lige med den senere vinder ’Moonlight’.
Den faktiske bedste film-vinder ’Spotlight’ var i 2015 bedst dækket ind med alle de vigtige nomineringer (sammen med ’The Big Short’, der dog modtog én færre skuespillernominering) på trods af at ’The Revenant’ opnåede flere nomineringer end de to film til sammen.
Med disse skemaer in mente, er det på tide at kigge på årets samlede bedste film-felt:
Skemaet bekræfter, hvor usædvanlig årets sæson er: De tre store branchevindere har alle mangler. Til gengæld har hele tre andre film paletten fuld: ’The Favourite’, ’BlacKkKlansman’ og ’Vice’ har opnået nomineringer i alle fire vitale kategorier, og ’The Favourite’ og ’Vice’ har tilmed opnået hele tre individuelle skuespillernomineringer.
Ifølge den her opstillede teori er de to film delte hovedfavoritter til at vinde for bedste film (med ’BlacKkKlansman’ som en stærk outsider). Og det er unægtelig ikke de to (eller tre) film, der generelt optræder som favoritter, når de fleste iagttagere dissekerer årets kapløb.
Hvis vi nu komplicerer skemaet yderligere ved at inddrage nomineringerne til de tre omtalte branchepriser, bliver resultatet ikke mindre interessant:
Det er især værd at lægge mærke til, at ’The Favourite’ missede både en DGA- og en SAG-ensemble-nominering, mens ’Vice’ missede SAG-ensemble.
Men som den eneste har Spike Lees ’joint’ fortsat fuldt hus: Den er både nomineret i alle fire vigtige kategorier til Oscar, og den har opnået nomineringer hos alle tre afgørende brancheforbund. Favoritværdigheden skifter således hænder igen: ’BlacKkKlansman’ fører feltet an.
Værd at bemærke er det desuden, at ’A Star Is Born’ vinder terræn ved, at vi medtager de tre store guilds i vores betragtning. Det forholder sig bare sådan, at en film uden Oscarnomineringer for instruktør og klipning (sidstnævnte kategori blev først indført i 1934) aldrig har vundet Oscaren for bedste film!
Mest spredte år i umindelige tider
Hvorfor har jeg så svært ved at lade skemaet diktere mit valg af frontrunner netop i år? Hvorfor virker det på en eller anden måde ’forkert’ at udpege ’BlacKkKlansman’ (eller ’Vice’ eller ’The Favourite’) som favorit, når skemaerne taler deres tydelige sprog?
Af flere grunde: ’BlacKkKlansman’ har konsekvent gjort sig synlig i indeværende Awards Season i kraft af de mange nomineringer, den har opnået, men den har ikke vundet noget som helst. Henover weekenden tabte filmen, udover DGA, lidt overraskende til ’Bohemian Rhapsody’ ved prisuddelingen hos filmklippernes forbund ACE i dramakategorien.
Derudover tilsiger al Oscarhistorik, at vinderen af især DGA og PGA (sidstnævnte særligt siden regelændringen i 2009, der ensrettede Akademiets og PGA’s stemmesystemer) har overmåde gode muligheder for at vinde for bedste film. Det vil derfor være halsløs gerning at afskrive ’Roma’ og ’Green Book’, alene på baggrund af at andre film har opnået flere af de vitale nomineringer.
Først som sidst, er det for mig tydeligt, at der er tale om lidt af et freak year i år. Jeg har aldrig i min tid som Oscar-iagttager været vidne til en årgang, hvor kortene ligger så spredt, og hvor kombinationsmulighederne synes så righoldige. Der er således gode argumenter imod samtlige film i årets felt, men der er så omvendt også ting, der taler for alle otte film.
Det synes for eksempel ikke utænkeligt, at den kritikernedsablede ’Bohemian Rhapsody’ kan gå hele vejen med tanke på sejren hos filmklippernes forbund (ACE) og Golden Globes-triumfen – begge i dramakategorien.
Den taktiske stemmeafgivning
Kunne man forestille sig, at en hel del af akademimedlemmerne kunne finde på at stemme taktisk i et forsøg på at komme alle favoritterne til gode?
Nu er det i sagens natur umuligt at få næsten 8000 mennesker til at stemme ud fra det samme kriterium, men omvendt er det heller ikke helt uden fortilfælde, at en uforudsigelig og tæt årgang resulterer i stor spredning af priserne:
Kan det forhold, at Alfonso Cuarón synes nærmest forhåndsudpeget som vinder af bedste instruktør måske få tilpas mange til at undlade at stemme på ’Roma’ i bedste film-kategorien? Vil det ikke opleves som en kende eksorbitant at pege på den samme film i begge hovedkategorierne, når nu de såkaldte split years (at instruktør og film går til forskellige film) er blevet reglen snarere end undtagelsen (det er sket fire gange de sidste seks år)?
Det er vigtigt nok en gang at påpege, at kategorierne for film og instruktør nu om stunder bliver afgjort efter forskellige optællingskriterier jævnfør regelændringen i 2009. Det kan tænkes at spille ind på den måde, medlemmerne af Akademiet tilgår deres stemmer på – at flere nu aktivt spekulerer i at stemme på forskellige film i de store kategorier, måske endda for at undgå sweeps (at én film løber med det hele a la ’The Return of the King’ og ’Titanic’ i det, der efterhånden begynder at ligne en fjern, monokulturel fortid).
Vinder Cuarón for sin instruktion af ’Roma’, kan spread the wealth-princippet, hvor man ønsker, at der falder tunge krummer af til alle favoritfilmene, altså måske skade filmens chancer i bedste film-kategorien.
Det kan det af endnu en grund: Mange medlemmer vil stemme på filmen som vinder af kategorien bedste fremmedsprogede film, og dermed føle yderligere et incitament til at undlade at stemme på den som bedste film overordnet. Der er selvfølgelig også den mulighed, at et flertal flytter deres stemme til ’Roma’ i den store kategori, og så lader ’Cold War’ (der med tanke på nomineringen til Pawel Pawlikowski for bedste instruktør står stærkt i Akademiets bevidsthed) løbe med sejren i den mindre prestigiøse fremmedsprogskategori.
Hvis tilpas mange medlemmer spiller taktisk med deres stemme, står ’Roma’ med en udfordring i forhold til at overbevise Akademiet om, at den fortjener en anerkendelse både som bedste film og som bedste fremmedsprogede film. Man kan sige, at filmen står i vejen for sig selv.
Spread the wealth!
’Slumdog Millionaire’ leverede i 2008 et sweep med otte Oscarstatuetter. Siden regelændringen i 2009 har vi ikke set en film vinde mere end seks Oscars. Vi kan således godt forberede os på, at de tider, hvor den samme film løber med det hele, er ovre. Når ’La La Land’ – trods rekordtangerende 14 nomineringer og tårnhøj forhåndsfavoritstatus – måtte nøjes med seks priser i 2016, er det svært at se andre film gøre det bedre fremover.
Hvis vi derfor forestiller os, at Akademiet tænker strategisk ud fra ønsket om at fordele goderne bredt i en tæt årgang, kunne resultatet falde sådan her ud:
’Roma’ må ’nøjes’ med priserne for bedste instruktør og bedste fremmedsprogede film samt en pris for bedste fotografering (den vil i så fald også tilfalde Cuarón). ’Green Book’ vil vinde for bedste film, bedste originalmanuskript og bedste mandlige birolle. ’BlacKkKlansman’ vinder for bedste adapterede manuskript og ’Bohemian Rhapsody’ for bedste mandlige hovedrolle og bedste klipning.
’The Favourite’ må nøjes med en sekundær pris for bedste kostumedesign. ’A Star Is Born’ må tage til takke med en Oscar for bedste sang, ’Vice’ med bedste makeup og hår (og så er der jo lige Amy Adams – der er nomineret for sjette gang – der måske bliver tildelt en ’karriere-Oscar’ for sin Lady Macbeth-agtige birolle som Lynne Cheney). ’Black Panther’ kan nappe for eksempel bedste production design og måske bedste original score.
Voila! På den måde har alle otte bedste film-kandidater vundet noget.
På den vis afspejler Oscar sådan set det samfund og den verden, vi lever. Også når vi taler Oscar, er konsensus død.
Det aktuelle styrkeforhold i topkategorierne:
Bedste film:
1. Roma (30 procent)
2. Green Book (27 pct.)
3. BlacKkKlansman (14 pct.)
4. Bohemian Rhapsody (8 pct.)
5. Black Panther (7 pct.)
6. Vice (5 pct.)
7. The Favourite (5 pct.)
8. A Star Is Born (4 pct.)
Bedste instruktør:
1. Alfonso Cuarón/Roma (73 )
2. Spike Lee/BlacKkKlansman (24 pct.)
3. Adam McKay/Vice (1 pct.)
4. Yorgos Lanthimos/The Favourite (1 pct.)
5. Pawel Pawlikowski/Cold War (1 pct.)
Bedste mandlige hovedrolle:
1. Rami Malek/Bohemian Rhapsody (51 pct.)
2. Christian Bale/Vice (33 pct.)
3. Bradley Cooper/A Star Is Born (8 pct.)
4. Viggo Mortensen/Green Book (6 pct.)
5. Willem Dafoe/Eternity’s Gate (2 )
Bedste kvindelige hovedrolle:
1. Glenn Close/The Wife (62 pct.)
2. Lady Gaga/A Star Is Born (19 pct.)
3. Olivia Colman/The Favourite (17 pct.)
4. Yalitza Aparicio/Roma (2 pct.)
5. Melissa McCarthy/Can You Ever Forgive Me? (0 pct.)
Bedste mandlige birolle:
1. Mahershala Ali/Green Book (80 pct.)
2. Richard E. Grant/Can You Ever Forgive Me? (12 )
3. Sam Elliott/A Star Is Born (7 pct.)
4. Adam Driver/BlacKkKlansman (1 pct.)
5. Sam Rockwell/Vice (0 pct.)
Bedste kvindelige birolle:
1. Regina King/If Beale Street Could Talk (48 pct.)
2. Amy Adams/Vice (26 pct.)
3. Rachel Weisz/The Favourite (21 pct.)
4. Marina De Tavira/Roma (4 pct.)
5. Emma Stone/The Favourite (1 pct.)
Bedste originalmanuskript:
1. Green Book (39 pct.)
2. Vice (24 pct.)
3. The Favourite (18 pct.)
4. First Reformed (10 pct.)
5. Roma (9 pct.)
Bedste adapterede manuskript:
1. BlacKkKlansman (51 pct.)
2. If Beale Street Could Talk (32 pct.)
3. A Star Is Born (13 pct.)
4. Can You Ever Forgive Me? (3 pct.)
5. The Ballad of Buster Scruggs (1 pct.)
Bedste klipning:
1. Bohemian Rhapsody (32 pct.)
2. BlacKkKlansman (26 pct.)
3. Vice (23 pct.)
4. The Favourite (13 pct.)
5. Green Book (6 pct.)
Læs også: Alt hvad du skal lægge mærke til ved Oscar-nomineringerne