’The Last Black Man In San Francisco’ gjorde sig bemærket på årets Sundance Film Festival, hvor den høstede roser fra kritikerne, modtog en pris for instruktion og blev erhvervet af det feterede indieproduktionsselskab A24.
Nu har filmen fået en stilet og stemningsfuld trailer, der tager sin tid med at introducere os til historien, hvor to mænd forsøger at finde sig til rette i et San Francisco under konstant forandring.
Historien er inspireret af hovedrolleindehaver Jimmie Fails’ liv, og der er et mangeårigt venskab mellem ham og instruktør Joe Talbot, som her spillefilmdebuterer. Danny Glover optræder også i filmen sammen med blandt andre Jonathan Majors (’White Boy Rick’).
Om filmen får dansk premiere, vides endnu ikke.
Læs også: Jordan Peele om sin nye film ’Us’: »Jeg var nødt til at se mine egne dæmoner i øjnene«