Nå, er ’Rocketman’ så endnu en biopic, der fører os slavisk gennem hovedpersonens liv fra fødsel til død/nutid?
Både og. ’Rocketman’ handler kun om Elton Johns liv, fra han er en forsigtig dreng med et ualmindeligt musikalsk øre i et helt almindeligt middelklassehjem med en stivstikker af en far og en egoistisk mor, til han i slutningen af 90’erne tjekker ind på et rehabiliteringscenter med et galopperende alkohol-, narko-, sex- og shoppemisbrug. Det er hans historie i AA-gruppen – iklædt knaldrød latexdragt, englevinger og djævlehorn – der danner ramme for historien om hans rise and fall.
Har Elton John selv været med inde over filmen?
Jep. Han er producer og kan da også være fint tilfreds med filmen, der står som en statue over hans utrolige bagkatalog af udødelige sange. Filmens Elton John er et kærlighedssøgende væsen, der kæmper med et voldsomt selvhad udløst af en manglende omsorg og anerkendelse fra sin far.
Elton fremstilles da også som et røvhul, når misbruget eskalerer, og hans succes forvandles til en millionforretning, men forvent ikke et kritisk portræt af den excentriske musiker, der i slutningen af 60’erne fik et bragende gennembrud med sine ørehængende hits og hyperenergiske sceneshows. I det mindste er det hovedpersonen selv, der har blåstemplet skildringen – modsat ’Bohemian Rhapsody’, hvor Brian May og Roger Taylor som bekendt sørgede for, at de også fik deres del af skærmtid og ære.
Ja, hvordan skiller ’Rocketman’ sig ud fra kæmpehittet ’Bohemian Rhapsody’?
Ligesom Freddie Mercury-filmen er ’Rocketman’ den klassiske fortælling om at komme fra ingenting, finde sig selv med en ny identitet som rockstjerne og siden tabe sig selv i excesserne. Den er i øvrigt instrueret af Dexter Fletcher, som samlede stumperne op på Queen-filmen, efter skandaliserede Bryan Singer røg ud på røv og albuer. Fortællingen om pæne Reginald Dwights forvandling til udskejende Elton John har en smule mere tyngde – her var kernen i Mercurys identitetskamp mere uklar – men først og fremmest adskiller sig filmen ved, at det er en rigtigt oldschool (rock)musical, hvor karaktererne bryder ud i sang (Eltons, selvklart), der kommenterer på deres indre sindstilstand.
Okay, musical siger du. Hvordan fungerer det så?
Forbløffende godt! Ja, faktisk er musiksekvenserne filmens uomtvistelige force. De skaber elegant bro i filmens tidsspring, de skaber magi, som når det ikoniske billede af en nærmest svævende Elton John ved klaveret omsættes filmisk til et spillested af ekstatisk flyvende gæster, og de skaber følelser, når alle i Eltons liv får lov til at besynge deres egen ensomhed. Det er kort sagt sangene, man skal komme efter.
Kan Taron Egerton, som du ikke tidligere har været så vild med, løfte opgaven?
I modsætning til Rami Malek i ’Bohemian Rhapsody’ synger Egerton selv, og Elton John har rost ham til skyerne. Jeg kan kun stemme i. Han acer den.
Der har været meget snak om, at der skulle være mere sex and drugs i filmen, end vi så i ‘Bohemian Rhapsody’?
Ja, den skulle efter sigende få en r-rating og således ikke stå som en familiefilm. Meeeen – vi får da lidt lødig homosex og antydningen af et orgie, men det er stadig til den pæne side. Vi er absolut i mainstreamafdelingen.
Men den er bedre end ’Bohemian Rhapsody’, som du ikke var vild med?
Helt bestemt. Den er en hoot at se.
Men blev du, hvis viden om Elton John begrænser sig til noget med ’Løvernes konge’, ’Moulin Rouge’, Lady Diana og excessive fester, klogere på manden?
Ikke meget mere end en hurtig gang wiki-læsning ville have gjort. Psykologien er flad som en pandekage, lille Reggie blev ikke krammet nok i sin barndom, hans far er indbegrebet af et dumt svin, og rammefortællingen er temmelig firkantet. Man musikken er rørende, og på en måde får Elton John bare den hyldest, han har fortjent.
Du græd, gjorde du…
Øh nej.
Mmmhmmm.
Well, bare vent til du ser unge Elton skabe ’Your Song’ i sine forældres stue i ren kærlighed til hans sangskriver fra den spæde begyndelse, Bernie Taupin. Ja, jeg er en softie, men det går sgu da lige i tårekanalerne.
Du hører den igen lige nu, gør du ikke?
…
Læs også: Cannes-highlights dag 2 – sprængfarlig politifilm sender tankerne mod Blågårds Plads