Stjernespækket filmatisering af ‘Undtagelsen’ får sin første intense teaser

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Danica Curcic, Amanda Collin, Sidse Babett Knudsen og Lena Maria Christensen spiller de fire hovedroller i filmatiseringen af Christian Jungersens populære roman ’Undtagelsen’, som netop har fået sin første teaser.

Historien handler om kvinderne Iben, Malene, Anne-Lise og Camilla, som arbejder på Dansk Center for Information om Folkedrab. Da anonyme dødstrusler begynder at dukke op i kvindernes indbakker, frygter de for, at deres arbejde bringer dem i fare. Men snart går det op for dem, at ondskaben måske lige så godt kunne komme fra et sted i egne rækker, da en mobningssag på kontoret kommer frem i lyset.

Teaseren sætter tonen for en urovækkende thriller med et tikkende ur og fire kvinder, der alle ser ud til at være på randen af fornuft. Filmen instrueres af Jesper W. Nielsen (’Der kommer en dag’), og historien er adapteret af Christian Torpe (’Rita’).

‘Undtagelsen’ får biografpremiere 29. august.

Læs også: Filmredaktøren: Jeg ved ikke, om det er mig eller Cannes – men noget har forandret sig

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af