Taika Waititi brød ud af sin indie-skal, da han instruerede den enormt succesfulde ‘Thor: Ragnarok’, men nu vender den »visionalistiske« instruktør tilbage til sine rødder med en stjernespækket indie-perle, der allerede har Oscar-buzz i ryggen.
‘Jojo Rabbit’ er udtaget til den prestigefyldte Toronto Film Festival og at dømme fra den første trailer ser den særdeles morsom ud med stærke associationer til Wes Andersons ‘Moonrise Kingdom’.
Filmen er en anti-had satire, centreret om drengen Jojo ‘Rabbit’ Betzler (debutanten Roman Griffin Davies), der bor i nazi-Tyskland med sin mor Rosie (Scarlett Johansson). Jojos fantasiven er Adolf Hitler (Waititi, der går i bedene på selveste Charlie Chaplin), men drengen bliver konfronteret med sin nationalisme, da moren vælger at skjule en ung jødisk pige (Thomasin McKenzie fra ‘Leave No Trace’).
Rollelisten består desuden af Oscar-vinder Sam Rockwell, Rebel Wilson, Stephen Merchant (‘Logan’) og Alfie Allen (‘Game of Thrones’). Waititi har selv skrevet og instrueret filmen.
‘Jojo Rabbit’ får dansk premiere 16. januar 2020.
Læs også: Anmeldelse – ‘Big Little Lies’ hele sæson 2