Ikke engang Idris Elba kan forklare, hvad ‘Cats’ går ud på

Ikke engang Idris Elba kan forklare, hvad ‘Cats’ går ud på

På forhånd blev ‘Cats’ regnet for en god Oscar-mulighed, da instruktør Tom Hooper (‘Les Miserables’, ‘The King’s Speech’) står bag og har allieret sig med stjerner som Judi Dench, Taylor Swift, Jennifer Hudson, James Corden, Rebel Wilson og Idris Elba i filmatiseringen af Andrew Lloyd Webbers historisk langkørende musical ‘Cats’.

Men da traileren landede for et par uger siden, havde internettet en fast med at påpege, hvor underligt det så ud med de store skuespilstjerner som syngende kattemennesker med knurhår.

Og da Idris Elba besøgte Stephen Colberts ‘Late Show’ forleden, havde han da også svært ved at forklare, præcis hvad ‘Cats’ går ud på.

»Sikken en måde at smide mig under bussen der«, udbrød han med et glimt i øjet. »Det er en klassiker. Det er en stor musical af Andrew Lloyd Webber. Jeg tænker, at den handler om en kat? Hvordan klarer jeg det?«.

Efter lidt betænkningstid kom ‘The Wire’-skuespilleren dog med et mere seriøst bud (se hele klippet herunder).

»Det er en kats rejse gennem det, der dybest set er kattehimlen. Og ideen er, at vi alle sammen aspirerer efter at komme i kattehimlen. Der er den her unge kat, og hun bliver på en måde taget på den her historie om, hvordan man kommer til kattehimlen, og hvad man skal gøre for at komme i kattehimlen. Hvordan klarer jeg det? Ved nogen, hvad historien går ud på?«, spurgte Elba hos Colbert, hvor han også indrømmede, at hans barske medskuespillere Jason Statham og Dwayne Johnson i den biografaktuelle ‘Hobbs and Shaw’, som han har skurkerollen i, drillede ham med, at han medvirkede i den danseglade katteforestilling.

Kan Tom Hooper & co. skabe mirakler, eller står vi over for en veritabel katastrofe? Den danske premiere er 19. december.

Læs også: 5 stjerner til ‘Hobbs and Shaw’

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af