Instruktørikonet M. Nigth Shyamalans næstekommende projekt har fundet vej til Apple TV+ i form af den nye serie ’Servant’. I den nye teaser kommer vi tæt på en lille baby, der får ble på og bliver kærtegnet af et par moderlige hænder.
»What do you believe?«, lyder et spørgsmål, der ruller over skærmen, mens det lille barn stirrer stift ud i luften. Lidt for stift.
Shyamalan afslørede under New York Comic Con tidligere på måneden, at hans nye serie handler om et ungt par (spillet af Lauren Ambrose fra ’Six Feet Under’ og Toby Kebbell, der af mange nok huskes for de tilbagespolende øjne i ’Black Mirror’-afsnittet ’The Entire History of You’), der mister deres lille spædbarn. Den eneste måde, de kan komme igennem tabets smerte, er ved en terapiform kaldet ’frige therapy’: At lade som om, deres baby stadig er i live, ved at erstatte babyen med en dukke.
’Servant’ får premiere via Apple TV+ den 28. november, det vil sige på dagen for Thanksgiving. Ironisk nok, hvis man tænker på, hvor lidt lige netop dette serie-par formentlig føler sig taknemmelige.
Læs kommentar: Kære M. Night Shyamalan: Jeg var vild med dig, men nu slår jeg op