Anmeldelse af ‘No Time to Die’-traileren: Er der knas i forholdet, James?

Anmeldelse af ‘No Time to Die’-traileren: Er der knas i forholdet, James?
Daniel Craig i 'No Time to Die'.

TRAILERANMELDELSE. Manden med de arktiske øjne, selfietrutmund og forkærlighed for den kedeligste cocktail på menukortet er tilbage, mere mut end nogensinde før og klar til en allersidste tur i manegen i dronningens hemmelige tjeneste.

‘No Time to Die’ er Bond-filmen, hvis oprindelige instruktør Danny Boyle sprang fra grundet kreative uoverensstemmelser med producenterne. Det er også filmen, hvis første manuskript efter sigende stank så fælt og humørforladt, at ‘Fleabag’-stortalentet Phoebe Waller-Bridge på Daniel Craigs opfordring blev hevet ind for at give agenten og co. hjertemassage. Og så er det muligvis den produktion, der har været ramt af flest uheld og forsinkelser på settet i nyere tid.

Men! Nu nærmer Bonds Aston Martin sig endelig målstregen, så lad os se nærmere på ingredienserne i filmens spritnye trailer, der landede onsdag:

 

Der er han! Frisk og frejdig og klar til kamp. Daniel Craig gad som bekendt slet ikke gad lave ‘No Time to Die’. »Jeg ville hellere snitte pulsårerne over end at spille Bond igen«, fortalte skuespilleren livstræt til The Guardian i 2015. Heldigvis for os er han ikke en mand, der tager sine følelser med på arbejde.

Som sagt: Klar til kamp. Se bare:

Dér er den Bond, vi kender. Stadig livstræt, men nu med en fræk dosis psykopati bag de isblå glugger. Why so serious, James?

Ah, selvfølgelig. Bond har ondt i kærligheden. Hjerte rimer altid på smerte i 007-universet, og søde Madeleine Swann (Léa Seydoux) har tydeligvis tilbageholdt visse hemmeligheder for sin temperamentsfulde kæreste.

Forholdskrise som plottwist? Skal vi have en gentagelse af Vesper-affæren?

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Fortvivl ikke, for der er mange andre ting at se frem til i ‘No Time to Die’. Som nu hende her:

Velkommen til den nye 007!

Annonceringen af, at Lashana Lynch har overtaget Bonds arbejdsnummer, sendte visse fans i forarget selvsving tidligere på året, men ikke desto mindre fremstår hun som den mest levende karakter blandt trailerens øvrige stjerner, der alle ser ud, som om de er blevet kaldt ind på Brexit-kontoret på en søndag:

Jeez, M (Ralph Fiennes).

Nuvel, kvinderne i Craigs Bond-filmen – fra Dame Judi Dench til Eva Green og Seydoux – har spøjst nok konsekvent været mere komplekse end agenten selv, hvis indre hav er så dybt som et tørlagt martiniglas.

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Right.

Heller intet Bond-eventyr uden en Bond-skurk. Og ‘No Time to Die’ byder på et gensyn med en gammel frenemy. Også kendt som:

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

That’s right: Christoph Waltzs lede Blofeld er tilbage. Nu indlogeret i et lille bitte bur a la dem, man bruger til at dykke med hajer (der er generelt alt for få hajer med missiler på ryggen i nyere James Bond-film):

…Og Blofeld er ondere end nogensinde før. Jævnfør det uklædelige ansigtsar:

Markante ar er, som vi alle ved fra 007-land og ‘Løvernes konge’, lig en pilrådden moral. Eller også er James bare en nederdrægtig bølle, der opretholder middelalderlige mobbefordomme om folk med fysiske skavanker.

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Mmkay.

Blofeld er dog ikke ‘No Time to Die’s mest interessante arrede usling, for traileren giver os også et længe ventet glimt af Oscar-vinder-Rami Malek, der er gået all-in for at lægge sidste års West End-baserede musicalsucces på hylden:

ALL. IN.

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Hvor grelt står det til under masken, spørger du?

Et voila. Deadpool på en seriøst god hårdag.

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Ja, ja, det kan være svært at tænke en selvstændig tanke i den moderne blockbuster-verden, hvor det efterhånden at svært at skille fårene fra bukkene og Bourne fra Bond (med mindre man er Ethan Hunt, der alle dage har haft det sjovere end de to herrer til sammen).

Ditto udfordrende kan det være at finde på en titel, der efter ‘Live and Let Die’, ‘Tomorrow Never Dies’ og ‘Die Another Day’ på ny og inciterende vis cementerer, hvad der efterhånden anede os: Travle James har slet og ret NO TIME TO DIE.

Men hey, i det mindste får vi 100 procent original smadder på actionfronten:

Damn! Q har gravet dybt i værktøjskassen.

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Oh well. If it ain’t broke…

‘No Time to Die’ får dansk premiere 2. april 2020.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af