»Kvinder fra 18 til 100: Når det bliver tid til at stemme, så please gør det med jeres egne interesser for øje. Det er, hvad mænd har gjort i årevis og det er derfor, verden ligner dem. Men glem ikke, at vi udgør den største stemmegruppe i landet – lad os få valget til at reflektere dét!«.
Der blev klappet og hujet vildt i salen under gårsdagens Golden Globes, da Michelle Williams modtog prisen for bedste kvindelige hovedrolle i en miniserie og greb chancen for at tale dunder for kvinders ret til egen krop og tro. Williams blev belønnet for sin præstation i HBO’s ‘Fosse/Verdon’, men det var selvsagt skuespillerens politiske budskab snarere end serien, der løb med al opmærksomhed.
»Der kan blive gjort ting ved vores kvindekroppe, som vi ikke selv kan bestemme. Jeg har prøvet at leve mit liv efter mine egne valg og ikke efter, hvad der blevet gjort mod mig…Jeg ved godt, at mine valg måske er anderledes fra dine. Men tak til Gud og hvem du nu end beder til, at vi bor i et land, hvor jeg er fri til at leve efter min egen tro«, sagde Williams, i hvad der meget vel kan tolkes som en stikpille til konservative republikaneres aktuelle kamp for at kriminalisere fri abort i USA.
Se takketalen her:
“When it is time to vote, please do so in your own self-interest. It’s what men have been doing for years, which is why the world looks so much like them.”
“We are the largest voting body in this country. Let’s make it look more like us.”
–Michelle Williams#GoldenGlobes pic.twitter.com/9M9fN1rjrF
— Vanita Gupta (@vanitaguptaCR) 6. januar 2020