’True Detective’-forfatter Nic Pizzolatto og Matthew McConaughey genforenes til ny dramaserie

’True Detective’-forfatter Nic Pizzolatto og Matthew McConaughey genforenes til ny dramaserie

En ikonisk duo er på vej tilbage til skærmen. Nic Pizzolatto, der står bag de tre sæsoner af HBO-krimiperlen ’True Detective’, har allieret sig Matthew McConaughey, der spillede en uforglemmelig hovedrolle i seriens første sæson, til skabelsen af en ny dramaserie under titlen ’Redeemer’.

Med ’Redeemer’ flytter Pizzolatto ligeledes streaming-hjemstavn fra HBO til Fox 21 Television og FX Productions, der er ejet af Disney.

’Redeemer’ er en dramaserie baseret på Patrick Colemans debutroman ’The Churchgoer’ fra 2019. Serien iscenesætter McConaughey som amoralsk sikkerhedsvagt, der tidligere var præst, som søger efter en forsvundet kvinde i Texas. Eftersøgningen leder McConaughey til farlige konspirationsteorier – og ikke mindst en konfrontation med sin fortid.

’Redeemer’ bliver McConaughey og Pizzolattos første samarbejde siden den sublime første sæson af ’True Detective’. Sidstnævnte series skæbne hos HBO er endnu ikke offentliggjort, men det rygtes – blandt andet via Deadline – at streaminggiganten overvejer at fortsætte serien med et nyt kreativt hold bag tasterne på en fjerde sæson.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af