Han var en af de berømtheder, man troede aldrig kunne dø. Men nu skete det. Skuespilleren Kirk Douglas er gået bort, 103 år gammel.
Douglas var en af de sidste overlevende fra Hollywoods guldalder efter Anden Verdenskrig og ind i 50’erne. Hans store film tæller Stanley Kubricks ‘Path of Glory’ og ‘Spartacus’ (hans mest ikoniske rolle), og han blev Oscar-nomineret for ‘Champion’ og Vincente Minnelli-filmene ‘The Bad and the Beautiful’ og ‘Lust for Life’.
Kirk Douglas var selve indbegrebet af viril maskulinitet, en oldschool stoisk mandefigur i Hollywoods klassiske billede. Han var søn af et fattigt immigrantpar, han var soldat under Anden Verdenskrig og brød igennem som skuespiller kort efter krigens afslutning.
Han var en af de første skuespillere til for alvor at gøre sin magt gældende i Hollywood. Han oprettede sit eget produktionsselskab, og han gik forrest og hyrede en af de manuskriptforfattere, Dalton Trumbo, som ellers var blevet blacklistet i McCarthy-tidens heksejagt på venstreorienterede. Dette historiske moralske klarsyn var med til at vinde ham en Æres-Oscar i 1997. I sidste del af sit liv var han også engageret i humanitært arbejde.
I en stor artikel i forbindelse med Douglas’ 100 års fødselsdag skrev Mads Kjær Larsen her på siden:
»Det er ikke alene hans virile ydre – den hærdebrede brystkasse, det markante hageparti med den endnu mere markante kløft, den stramtandede mimik, den mørke stemme og de blonde lokker – der repræsenterer det übermaskuline, som mange fortsat identificerer med Douglas’ glansroller. Det handler også – og måske især – om karakter. En karakter og en principfasthed, som også afspejler mange af mennesket Douglas’ karrierebeslutninger«.
Kirk Douglas’ søn, skuespilleren Michael Douglas, hædrede i kølvandet på dødsfaldet sin far:
»For verden var han en legende, en skuespiller fra filmens guldalder, der levede langt ind i sine gyldne år, en filantrop, hvis engagement i retfærdighed og de sager, han troede på, satte en standard, vi alle kan aspirere efter. Men for mig og mine brødre Joel og Peter var han ganske simpelt far, for Catherine (Zeta-Jones, red.) en vidunderlig svigerfar, for hans børnebørn og oldebarn deres kærlige bedste-/oldefar og for hans hustru Anne en vidunderlig ægtemand«.