Sacha Baron Cohen vil sende en Oscar i hænderne på den nye Borat-stjerne Maria Bakalova

Sacha Baron Cohen vil sende en Oscar i hænderne på den nye Borat-stjerne Maria Bakalova
Maria Bakalova og Sacha Baron Cohen i 'Borat Subsequent Moviefilm'.

Sacha Baron Cohen vandt i 2006 en Golden Globe i komediekategorien for sit skuespil i ‘Borat’, men da Oscar-prisen skulle uddeles samme år, var han ikke at finde på listen over de nominerede.

I et videointerview i forbindelse med den nye ‘Borat’-film giver Cohen nu akademiet en påmindelse om ikke at overse gennembrudsstjernen Maria Bakalova, der spiller Borats 15-årige datter Tutar.

»Hun er en utrolig skuespiller. Vi interviewede 600 unge kvinder fra hele verden, og hun er hysterisk morsom. Hun er en af de modigste skuespillere i historien. Hvis hun ikke bliver nomineret til en Oscar, så er det en parodi«, siger han og fortsætter hyldesten:

»Hun er hylende morsom og har en evne til at levere en scene og få dig til at græde. Det var, hvad der i sidste gav hende rollen. Da vi lavede breakup-scenen i filmen, var jeg nødt til at stoppe det, fordi jeg kunne mærke, at jeg blev ret så følelsesladet. Hun er en ener. Forestil dig at komme til Amerika for første gang, og du skal spille en rolle med rigtige mennesker i nogle frygtindgydende situationer. Hun kom gennem det hele. Hun er en åbenbaring«.

Tutars mission er i filmen at genoprette Kasakhstans forhold til USA ved at udlevere sig selv til vicepræsident Mike Pence, som ifølge de kasakhstanske oplysninger er ret så glad for unge piger.

Men da der er andre forventninger til kvinder i USA end i Kasakhstan, må hun først på et oplæringskursus, og i det forløb blotlægger hun, at der i visse dele af USA hersker en indgroet sexisme.

‘Borat Subsequent Moviefilm’ kan ses på Amazon Prime.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af