Genåbningen af biograferne er endelig i sigte og en af de danske film, du kan se frem til, er det imødesete reboot af Jussi Adler-Olsens ‘Afdeling Q’-serie, ‘Marco Effekten’.
Saveus står for titelsangen, ‘Traitors’, og den har netop fået en dramatisk musikvideo, hvor frontperson Martin Hedegaard følger i sporene på filmens hovedroller Ulrich Thomsen, Zaki Youssef og Sofie Torp.
Musikvideoen giver en indføring i det filmiske univers, mens der efter sigende også skulle være flere hints til centrale plotelementer.
Martin Hedegaard udtaler om sangen: »Jeg føler, at kombinationen af de to verdener er gået op i en højere enhed. Jeg er virkelig stolt af at stå bag
titelsangen og have fået muligheden for at give mit bidrag til universet. Folk skal virkelig glæde sig til at se den i biografen«.
‘Marco Effekten’ får premiere den 27. maj. Der er langt op til et spændingsbrag af de helt store, når Thomsen og co. skal efterforske ingen ringere end Anders Matthesen, som ifølge traileren lader til at være hovedmistænkt i en større korruptionssag med tilknytning til drengen Marco.