’Tom Clancy’s Without Remorse’: Actionthriller med Michael B. Jordan er en humorforladt halvfuser
Romanforlægget for ’Tom Clancy’s Without Remorse’ er fra 1993. Og selvom Amazon Prime-filmen er blevet aktualiseret med en indledende mission i Aleppo, Syrien, virker den stadig som en dybt forældet B-film.
Der er naturligvis en vis underholdningsværdi til reptilhjernen med den omnipotente næsten-superhelt, som nogle af os har set på vhs-videofilm med Steven Seagal og Michael Dudikoff, siden vi var små. I det nye årtusinde er vi dog blevet forvænt med franchises så forskellige som dem om d’herrer Jason Bourne og John Wick. Det mærker man, når man sidder den her anakronistiske halvfuser igennem.
Tom Clancys bøger er blevet en industri i sig selv med film og computerspil, der næsten ekspanderer som USA’s militærindustrielle kompleks. I ’Tom Clancy’s Remorse’ er det Michael B. Jordan, der får lov både at føre ordet under vigtige CIA-møder og selvfølgelig slå en masse på munden, når modstandere uden spor af selvstændig intelligens skal have som fortjent.
Der står en vis respekt om Jordans navn grundet film som ’Fruitvale Station’, hvor han spillede hamrende godt, Rocky-spinoffet i ’Creed’-serien – og naturligvis det faktum, at han var med i ’The Wire’. Også derfor er en metervaregrå actionthriller som den her så ekstra frustrerende.
Plottet serveret kort: En gruppe Navy SEALs snubler over nogle lyssky russiske affærer på opgave i Syrien. Hvad amerikanerne troede var Islamisk Stat, er faktisk de fordømte russere. Hjemvendt til USA begynder de involverede Navy SEALs at miste livet, idet en gruppe mennesker i en grå varevogn kører rundt og likviderer de amerikanske soldater på stribe og på tværs af USA.
Lige indtil de gør et stop hos vores helt. John Kelly – sådan hedder mandfolket – ligger og gumler popcorn og hører musik på sin sofa, mens hans højgravide kone sover. Hun bliver skudt sovende i sin seng med barnet i maven. John Kelly tager selv et ikke-dødeligt skud, uskadeliggør tre af snigmorderne, den fjerde når væk, og John Kelly går nu fra at være lykkelig far in spe til blodtørstig hævnmaskine på jagt efter konemorderen.
Han er på benene igen efter nogle svømmetag og et par brystpres. Og kan nu tage fat på at true en russisk ambassadør på spektakulær vis, tæve sig ud af spjældet og styrte ned i Murmansk, Rusland, hvor han derefter skal plaffe sig ud af en bygning. Så skal han inden tæppefald nå hjem til USA og levere et par twists til historien, der skal dække op til en slags patriotisk, humorforladt franchise, vi må håbe, aldrig nogensinde får vingefang. (Men ak, den første sequel, ’Rainbow Six’, er allerede på trapperne …).
Det er grumt at tænke på, hvordan John Kellys højgravide kone bliver myrdet sovende. Det er sigende for filmens kvaliteter, at man som seer er noget så forrygende ligeglad. Kun en professionel om end rutinepræget håndtering af actionscenerne gør, at man lige akkurat kan se filmen til ende (instruktør Stefano Sollima har tidligere serveret udmærket popcorn i ’Sicario: Day of the Soldado’).
I alle scener, hvor der ikke falder en skurk hvert tiende sekund, tager filmen sig selv voldsomt alvorligt med sit bedagede koldkrigstankegods. Men selv en så ellers knivskarp manuskriptforfatter som Taylor Sheridan (’Wind River’, ’Hell or High Water’) kan intet stille op med et så uddateret forlæg.
At yndlingsaustralieren Guy Pearce også er med i en mindre rolle som forsvarsminister, tror man først, vil borge for kvaliteten, men nej. ’Tom Clancy’s Without Remorse’ må være det sløjeste, en gruppe så talentfulde folk har fået ud et forlæg fra den produktive succesforfatter.
Kort sagt:
Tom Clancy’s ’Without Remorse’ er en humor- og humørforladt b-film, der virker trukket skrigende og hvinende op på det store lærred cirka 25 år for sent.