Netflix livestreamer, når fire amatørastronauter sendes ud i rummet i nat

Netflix livestreamer, når fire amatørastronauter sendes ud i rummet i nat
COUNTDOWN: INSPIRATION4 MISSION TO SPACE (L to R) JARED ISAACMAN, DR. SIAN PROCTOR, HAYLEY ARCENEAUX and CHRIS SEMBROSKI in COUNTDOWN: INSPIRATION4 MISSION TO SPACE. (Foto: Netflix)

Den aktuelle Netflix-miniserie ’Inspiration4 Mission to Space’ er optakten til dét, vi kan opleve i nat og tre dage frem – nemlig fire amatørastronauter i rummet.

Miniserien handler om fire relativt almindelige amerikanere, som skal på verdens første amatørrumrejse.

I serien kan man følge med helt fra rekrutteringen og opleve de fire kommende rumrejsende gennemleve benhård træning, og i nat kan man så følge med, når Netflix livestreamer rumrejsen på YouTube.

De fire amatørastronauter indbefatter Jared Isaacman, som er hjernen bag hele showet og udsendelsen. I rumfartøjet finder vi også 29-årige Hayley Arceneaux, som, da hun var barn, var indlagt på St. Jude Hospital med kræft, men i dag arbejder som lægeassistent på samme hospital.

Det tredje besætningsmedlem er entreprenør Dr. Sian Proctor, der bliver den fjerde sorte kvinde til at have været udsendt i rummet nogensinde. Endelig er dataingeniør Chris Sembroski med på rejsen.

Vært bliver Karamo Brown fra Netflix’ egen ’Queer Eye’.

Livestreamen vil vare cirka 90 minutter et sted imellem klokken 23-04 dansk tid (15.-16. september), da fartøjets afgang afhænger meget strengt af vejrsituationen i Kennedy Space Center i Florida.

Netflix tager en chance med at livestreame opsendelsen på YouTube. Mange husker stadig Challenger-ulykken, der indtraf kun 73 sekunder inde i flyvningen og dræbte alle syv besætningsmedlemmer i 1986. Og senest i 2003, da Columbia-fartøjet gik i opløsning og dræbte besætningsmedlemmerne.

Men krydsningen mellem rummet og tv-underholdning fortsætter. Discovery har ifølge Indiewire givet et realityprogram med titlen ’Who Wants to Be an Astronut ’ grønt lys, hvor deltagerne skal konkurrere om en plads i et rumfartøj.

Du kan livestreame udsendingen her:

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af