‘You’ sæson 3: Jeg slipper dig ikke af syne, Joe

Hvem er du, Joe?

Ser du stadig dig selv som en romantisk helt, eller er du bevidst om de løgne, du fortæller dig selv for at undertrykke sandheden om, at du er en koldblodig psykopatmorder?

Du har stalket flere kvinder. Stjålet deres telefoner, hacket ind på deres sociale medier, overvåget deres hjem og myrdet alle, der kom i vejen for jeres såkaldte kærlighed. Og du bruger kynisk og talentfuldt informationen til at iscenesætte dig selv som kvindernes drømmemand. Du har gennemskuet dine omgivelser og er altid to skridt foran, når nogen fatter mistanke til dig.

Du ser alt, Joe. Men jeg har også holdt øje med dig.

Først i New York gennem din besættelse af den naive forfatterspire Guinevere Beck, som du kvalte i et glasbur, efter hun afslørede din sande natur. Så i dit nye liv i Los Angeles, hvor du forelskede sig i kokken Love Quinn, som viste sig at besidde samme mørke og snuhed som dig og reddede sig selv på målstregen ved at annoncere, at hun var gravid med dit barn.

Hun fortsætter med at give dig kamp til stregen i jeres nye kernefamilietilværelse bag det hvide stakit i den lille by Madre Linda i Nordcalifornien.

Her falder du hurtigt tilbage til dine gamle vaner, da du kigger gennem det hvide stakit over på jeres smukke nabo, Natalie. Jeg var ærligt talt lidt træt, Joe, af at skulle se dig stalke endnu en kvinde. Men heldigvis kom Love mig hurtigt til undsætning og udryddede dén historie.

Jeg kan godt lide Love, fordi hun giver dig modspil, og når jeg betragter jer, kan jeg ikke lade være med at håbe, at I finder lykken hos hinanden. I er jo dybest set den samme person. Jeg kan godt forstå, at det er udfordrende at leve med en kone, der modsat dig dræber koldt og beregnende, handler impulsivt på sin vrede. Men jeg synes, at du skulle tage at stige af din moralske høje hest, når du fordømmer hende. Du, Joe, er ikke et hak bedre.

Jeg kan også godt forstå, at du hurtigt bliver træt af dine nye naboer i Madre Linda, som primært består af selvfede techmillionærer og glutenforskrækkede momfluencers. Ligesom du foragtede de litterære hipstere i New York og de spirituelle ditto i L.A., er det nemt for dig at gøre grin med denne nye variation over privilegerede narcissister.

Du er altid den klogeste person i rummet, du er sjov, og du har ofte ret i, at menneskene omkring dig er latterlige, overfladiske, selvrealiseringshungrende og ulidelige. Men derfra så til at slå dem ihjel, Joe?

Jaja, det er godt nok sjældent, at jeg for alvor har ondt af dine ofre, og faktisk tager jeg jævnligt mig selv i at heppe på, at du slipper af sted med dine ugerninger. Men helt ærligt, Joe, begynder det også at blive lidt ensformigt. Du kører i samme rille. Nye omgivelser, en ny rolle som husbond og far, men ingen ny Joe, selvom du prøver at overbevise alle om det.

I det hele taget er overbevisningens kunst din spidskompetence, Joe. Hjulpet på vej af dit pæne ydre og dine glatte manerer er du en mester til at blende ind og fremstå som en umistænkelig average Joe. Du og Love udgør en ekstrem version af vores alle sammens forsøg på at opretholde facaden udadtil og virke normale, ligegyldigt hvor meget det ramler i privaten.

Det gør det ekstra underholdende at spejde ind ad dine vinduer i jeres lækre hus, når du og Love skændes om, hvordan I skal skaffe jer af vejen med det næste lig. Eller når I diskuterer jeres problemer – mine kone blev jaloux og myrdede naboen! – i kodesprog hos jeres nye parterapeut.

I har en god dynamik, og det er volden, der binder jer sammen. Men det er selvfølgelig stadig ikke nok til at holde dine vandrende øjne og trang til at forelske dig blindt i fremmede kvinder i skak.

Jeg har svært ved at se, hvor vi skal gå hen herfra, Joe. Men ligesom du helt sikkert er parat til at forfølge dit næste offer iført din blå stalkerkasket, har jeg heller ingen planer om at slippe dig af syne.

Anmeldt på baggrund af hele sæsonen.