Mille Dinesen omfavner singlelivet i ny komedie: Se traileren til ‘Tag min hånd’

Mille Dinesen omfavner singlelivet i ny komedie: Se traileren til ‘Tag min hånd’
Mille Dinesen i 'Tag min hånd'. (Foto: Deluca FilmDeluca Film)

»Det var jo mig, der syntes, at han var kedelig!«.

Sådan lyder det i starten af Lars Kaalunds nye danske komedie ‘Tag min hånd’, da midaldrende Majas (Mille Dinesen) mand Claes (Ulrich Thomsen) pludselig annoncerer, at han vil skilles. Lige nu.

Og nå ja, så har han søreme da også lige indledt en affære med teenagesønnen Magnus’ lærer.

Pludselig skal Maja genopdage singlelivet med veninderne, men da hun møder den 20 år yngre Andreas (Troels Kortegaard Ullerup) i byen, står solen – måske – op over en ny romance.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Komedien er skrevet af Morten Dragsted (‘Den som dræber’) i samarbejde med instruktør Lars Kaalund, og med på rollelisten er blandt andre også Mia Lyhne, Jesper Svabo, Mille Lehfeldt og Casper Crump.

‘Tag min hånd’ får biografpremiere 20. januar.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af