Den kommende serie ’The Afterparty’ kan få os alle til at gætte på morderen – se traileren

Den kommende serie ’The Afterparty’ kan få os alle til at gætte på morderen – se traileren
Ben Schwartz og Sam Richardson i 'The Afterparty' (Foto: PR)

Christopher Miller og Phil Lord, der står bag film som ’Spider-Man: Into the Spider-Verse’ og ’21 Jump Street’, indtager nu serielandskabet i form af et stjernespækket mordmysterium. 

’The Afterparty’ centrerer sig om en enkelt aften, hvor den kendte popstjerne Xavier, spillet af Dave Franco, har inviteret sin gamle gymnasieklasse over til en gensynsfest.

Men aftenen ender katastrofalt med, at vores vært Xavier dør. Og detektiven, Danner (Tiffany Haddish) slår hårdt fast, at han er blevet myrdet.

Traileren er netop landet og lover detektivopklaring og mange mistænkte a la ‘Knives Out’.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Selvfølgelig skal morderen findes, og det skal ske selvsamme aften.
Det særlige ved fortællingen er, at Miller og Lord har valgt, at hver enkelt afsnit skal følge en af de gamle klassekammerater, og afsnittet bliver tilpasset i genre og stemning i forhold til karakterens personlighed. Så man kan forvente otte meget forskelligartede episoder. 

Udover de allerede nævnte skuespillere kan man også finde navne som Ben Schwartz, Sam Richardson, Zoë Chao, Ike Barinholtz, Ilana Glazer og Jamie Demetriou på rollelisten. 

’The Afterparty’ kan ses på Apple TV+ fra 28. januar.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af