Soundvenue Live: Se Christian Tafdrups ’Speak No Evil’ – den mest hypede danske gyser i årtier

Soundvenue Live: Se Christian Tafdrups ’Speak No Evil’ – den mest hypede danske gyser i årtier
Christian Tafdrups 'Speak No Evil'. (Foto: Erik Molberg)

Alle kommer til at snakke om Christian Tafdrups ’Speak No Evil’ i marts – og nu kan du være blandt de første i landet til at se den usædvanligt intense danske horrorthriller.

Soundvenue inviterer til forpremiere 7. marts i Empire Bio på filmen, der netop er gået sin sejrsgang med verdenspremieren på den prestigefulde Sundance-festival (KØB BILLET). Her kunne toneangivende amerikanske medier ikke få armene ned.

»Der er nogle horrorfilm, der ryster dig i kernen, som får dig til at skrige og dække øjnene til, mens dit hjerte banker ud af brystet, indtil du føler dig svimmel og let kvalm. Og der er nogle, som synker dybt ned i dine knogler og bliver der, rokker ved din psyke og farver næsten alle efterfølgende begivenheder med en overvældende følelse af rædsel«, skrev Indiewire i deres anmeldelse til sjælden topkarakter og fortsatte:

»’Speak No Evil’ (…) er begge dele, et mesterligt værk af sadistisk og omhyggeligt udpenslet social horror, som sidder hos dig længe«.

Danmark har med andre ord fået sin første film, der tåler at blive nævnt i samme åndedrag som nyklassikerne ’Get Out’, ’Hereditary’ og ’Midsommar’.

I Tafdrups første film siden hans omdiskuterede ’En frygtelig kvinde’ følger vi et dansk par og deres datter, der på en sommerferie i Toscana møder et hollandsk par med en jævnaldrende dreng. Da danskerne kommer hjem, modtager de en invitation til at besøge hollænderne i deres hus over en weekend, og de tager imod tilbuddet, for som deres vennepar udtrykker det: Hvad er det værste, der kan ske?

Det får man at se, høre og mærke ved forpremieren – præsenteret i samarbejde med Royal Økologisk – hvor Christian Tafdrup stiller op til spørgsmål efter filmen. Og tro os – man har i den grad lyst til at få en forklaring efter slutningen.

Køb billet HERog tilmeld Facebook-event HER.

’Speak No Evil’
Mandag den 7. marts 19.30
Empire Bio i København

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af