(Opdatering: Musikeren led ikke af pletskaldethed ligesom Jada Pinkett Smith, men havde mistet håret af andre årsager).
»Internettet glemmer virkelig aldrig«, lyder første kommentar i en Reddit-tråd, hvor en gammel Will Smith-video er blevet gravet frem fra mulden, fordi den pludselig har fået en slags … fornyet relevans.
Her er Will Smith i 1991 på besøg hos i Arsenio Halls daværende talkshow, hvor han laver en lille joke om, at et af bandmedlemmerne er nødt til at give sin kronragede isse voks hver dag.
Men som den dengang blot 23-årige Will Smith siger til sidst i klippet:
»Åh, come on. Det er bare jokes!«