’Old Henry’: Ny western er drønspændende fra start til slut
Hvad ville du gøre, hvis du fandt en pose fyldt med penge?
Landmanden Henry overvejer spørgsmålet, da muligheden byder sig.
»Fandme nej«, mumler han for sig selv og beslutter sig for at lade pengene ligge.
Ved siden af posen ligger dens bevidstløse ejermand ramt af et pistolskud og synes døden nær. Noget tyder på, at ulykken følger pengene.
Alligevel ombestemmer landmanden sig og tager både posen og den sårede mand med sig til gården, hvor sønnen Wyatt sættes til at rense gæstens sår.
Instruktør Potsy Poncirolis western, der blev vist uden for konkurrence ved sidste års filmfestival i Venedig, udspiller sig netop om den fundne formue, der ikke overraskende viser sig at være stjålen. Snart dukker tre fremmede op på Henrys beskedne gård og leder efter landmandens sengeliggende gæst, Curry.
Både Curry (Scott Haze) og de fremmedes fører Ketchum (Stephen Dorff) hævder at være sheriffen i Wood County, men undlader belejligt at sige noget om, hvor pengene kommer fra. Det er derfor ikke let for en simpel mand på landet at finde ud af, hvem han kan stole på.
Kampen mellem de gode og de onde i westernfilm er ofte med glimt i øjet blevet fremstillet som et opgør mellem helten med hvid hat og tyranniske skurke iført sort. Som regel er de fremmede, der kommer udefra og laver ballade.
I ‘Old Henry’ er genrens sædvanlige modsætninger blevet irrelevante. For hovedpersonen Henry og sønnen Wyatt befinder sig det forkerte sted på det forkerte tidspunkt og ender derfor i skudlinjen i en kamp, som umiddelbart intet har med dem at gøre.
Tim Blake Nelson er fremragende som den hårdtarbejdende Henry med det stive blik og begge ben solidt plantet i gårdens våde muld. Han ønsker blot at beskytte sønnen, som derimod i oprør mod faren higer efter kampens hede.
Tidligt i filmen spørger Wyatt (Gavin Lewis), om farmand aldrig har ønsket sig at opleve noget mere end at slide sig op på gården. Tilsat lyden af grisenes grynt, imens de tramper i mudderet, udtrykker synet af det nedslidte, våde landsted, hvor malingen falmer og skaller af, sønnens utilfredshed med det simple liv.
Farmand Henry er derimod godt tilfreds og siger, at verden er stor og fyldt med det, der er værre end at pløje marker og fodre svin.
Imidlertid finder Wyatt en kuffert skjult i hulrummet bag farens skab med avisudklip, der vender op og ned på drengens syn på den landlige tilværelse.
De normalt fredsommelige omgivelser på gården forvandles til en slagmark for filmens drønspændende kampscener. Menneskene i huset kan dårligt bevæge sig frit indenfor, fordi en af Ketchums håndlangere kravler ind under husets krybekælder og skyder lige op igennem gulvbrædderne.
Lydsporet er nedtonet, og ’Old Henry’ udspiller sig i efterårets klæge gråvejr. Det klæder filmens beherskede tempo og afspejler åndeligt det hårdkogte persongalleri, hvis replikker er nøje udvalgt og stikkende. Hvert ord er som et blodigt slag i en dyrisk kamp om territorie.
Filmens ofte rå udtryk finder et behageligt og smukt pusterum i billedskønne farvevalg, som den slidte, men kraftige blå maling i Henrys værelse.
Nærmest poetisk er kontrasten mellem efterårets rødlige marker, der blafrer i vinden, og den klare himmel efter daggry, imens en mand på hest rider i horisonten. Allerede ved første øjekast synes han at sørge for det forestående blodbad.
Filmen beriges med referencer til både det vilde vesten og Hollywoods historiske fascination af det. Således er det ikke tilfældigt, at Henrys søn hedder Wyatt ligesom den berømte sherif Wyatt Earp, hvis legende inspirerede John Sturges’ ‘Gunfight at the O.K. Corral’ fra 1957.
Ligeledes hævder Curry, at han som dreng var til stede, da de skød den lovløse Billy The Kid.
Men instruktørens cadeau til genrens ophav er flygtigt for insisterende. Som når den ikoniske optagelse fra ‘The Searchers’, der viser vestens åbne landskab filmet igennem en døråbning, genskabes mere end en gang.
Optagelsen bliver mere eller mindre vellykket brugt i andre westerns, men i ‘Old Henry’ fremstår det som en støvet og unødvendig hyldest.
Kort sagt:
‘Old Henry’ er en fejring af western-genren, nogle gange på bekostning af selve fortællingen. Men med sin snævre handling og fremragende persongalleri er den drønspændende fra start til slut.