‘X’: Sjælden splatterperle viser uhyggens sande potentiale
»Vi bliver stenrige«, siger Wayne entusiastisk og fører den filmstuderende RJ’s hånd mod sit skridt. »Kan du mærke, hvor stiv min pik er?«
Året er 1979, og sammen med en gruppe unge er de to taget ud på landet i den amerikanske delstat Texas for at optage en pornofilm.
Imidlertid kommer filmholdet i karambolage med den aldrende, konservative gårdmand Howard, hvis farm de optager på. Uhyggen breder sig undervejs, når han og konen Pearl bliver mere og mere fascineret af de nyankomne. Interne konflikter eskalerer, og snart ruller hoveder.
Filmtitlen er et nik til den såkaldte x-rating af film i USA. En aldersgrænse, der især er blevet brugt til porno og splatterfilm.
»Få mig til at føle mig ung igen«, siger den ældre kvinde hudsulten til husbonden. Det er rørende smukt, at ægteparret stadig begærer hinanden, om end deres kroppe bukker under for ælden.
Nærmest barokt optræder Pearl og Howard i kontrast til filmens ellers unge, veldrejede persongalleri.
Selvom Mia Goths sydstats-accent kommer og går, er den britiske skuespiller fremragende i sin dobbeltrolle som den unge Maxine og den aldrende Pearl.
Pearl fascineres af kvinden, hun betragter som sit yngre jeg. I stilhed betragter de hinanden i det fjerne, før den ældre kvinde byder Maxine indenfor til limonade og fortæller om sin ungdom.
Hun higer efter en ungdommelig gejst, som hendes besøgende udviser, og hun selv har mistet.
’X’ har hele to scream-queens på rollelisten. Udover Mia Goth optræder Jenna Ortega som RJ’s egenrådige kæreste Lorraine.
Begge stråler som frigjorte kvinder, hvis medvirken i porno er del af deres eget oprør mod en streng opdragelse.
Gysergenrens nok bedst kendte og mest udskældte regel er, at kvinder, der har sex, må dø, imens jomfruen overlever.
Jomfruens fravær til fordel for kvinder, der optræder i pornofilm, er således et bevidst valg for at rykke ved debatten inden for genrens konventioner.
Siden ‘Scream’ i 1996 drilsk kommenterede reglerne for at overleve i en splatterfilm, mens den samtidig fulgte dem nøje, har andre forsøgt at gøre den kunsten efter.
Ikke alle kopierne er lige vellykkede, og deres ironiske distance ender ofte med at underminere fortællingen. Tænk blot på nyfortolkninger af klassikere som ‘Halloween’ og ‘Nightmare on Elm Street’.
Men instruktør Ti West er en filmnørd i særklasse, der generøst jonglerer med filmhistoriske referencer til alt fra ‘Psycho’ til ‘Fredag den 13.’ uden at gøre grin med dem. Der er mange bolde i luften, som let kunne falde til jorden, men instruktøren griber dem alle mesterligt.
Voyeuristisk håndholdt kamera viser morderens slørede perspektiv. Et ikonisk greb, der skrev sig ind i filmhistorien med scenen, hvor morderen Michael Myers ser sin søster i hed elskov igennem vinduet i John Carpenters ‘Halloween’.
Motivet genskabes, når Pearl længselsfuldt betragter de unge pornoskuespillere, der vrider deres svedglinsende kroppe mod hinandens bare hud i gæstehuset.
At ‘X’ sprælsk henvender sig til genrefans ses tydeligst i instruktørens indflydelse fra ‘Motorsavsmassakren’ fra 1974. Ud over en slående lighed mellem filmenes kulisser på en gård i Texas er mange af scenerne filmet fra præcis samme vinkel.
De kunstneriske valg afspejler RJ’s postulat om, at han vil behandle deres smudsige optagelser med samme omhu, som man ville vise en kunstfilm.
Voldsomme, nærmest surrealistiske blodsprøjt pryder filmen snarere end tilføjer gys. Et modigt valg i et filmlandskab, der tilgodeser vold, der chokerer med sin realisme. Nogle af de grusomste scener klipper desuden hastigt mellem hårrejsende mord og sekvenser fra de unges pikante indspilning i stedet for at dvæle ved lemlæstelsen.
Ligeledes er de lange optagelser med få klip og bevægeligt kamera som taget ud af en klassisk kunst- eller prestigefilm.
Det ser drøngodt ud og tilføjer ekstra spænding. Som seer holder man vejret og tør dårligt kigge bort.
Kort sagt:
‘X’ er en sjælden perle, der kærligt viser uhyggens sande potentiale som både voldsorgie og metafor for menneskelighedens uundgåelige forgængelighed.