Når ’The Crown’s femte sæson lander på Netflix i slutningen af året, når vi til dronning Elizabeth II’s tid i 90’erne, ledende op til prinsesse Dianas tragiske død.
Hver anden sæson skifter serien komplet cast, og i den kommende femte sæson bliver det Imelda Staunton, der portrætterer Storbritanniens regent som den sidste. Serieskaber Peter Morgen har nemlig tidligere udtalt, at serien kun ville løbe seks sæsoner og stoppe, før vi når helt op til nutiden.
Fristelsen for at fortsætte den megapopulære serie er dog for stor for Netflix, som ifølge en rapport fra Deadline er i snak med producerne bag ’The Crown’, Left Bank, om at producere en prequel.
Daily Mail, som først rapporterede nyheden, virker meget sikre på, at serien vil starte i 1901 efter dronning Victorias død og skal dække de fire kongers regeringstid helt op indtil ’The Crown’s start i 1947. Det ville indeholde alt fra en ung Winston Churchill i første verdenskrig til Edward VIIIs kontroversielle bryllup til Wallis Simpson og selvfølgelig fascismens indtog i Europa.
Deadlines rapport er dog mere konservativ med de saftige detaljer, da spinoff-serien stadig er i de tidligere stadier af udvikling og endnu ikke har fået grønt lys.
De mener dog, at serien sandsynligvis ville dække den anden halvdel af det 20. århundrede eller måske endda dronning Victorias regeringstid. Hun var trods alt den længst siddende britiske regent indtil Elizabeth II.
Det bliver dog nok først efter ’The Crown’s sjette og sidste sæson, at vi kan regne med denne prequel.