‘Roar’: Snyd ikke dig selv for serien, hvor en datingtræt kvinde dyrker sex med en and
Du kender sikkert fablen om haren og skildpadden eller den om ræven og rønnebærene.
Men kender du den om kvinden, der brænder nallerne, da hun indleder et forhold til en and fra den lokale parksø? Eller den om den indiske kvinde, der, træt af sit ægteskab, bytter sin mand i den lokale megastore?
Nicole Kidman har været executive producer på den nye Apple TV+-serie ‘Roar’, hvor Liz Flahive og Carly Mensch (‘GLOW’) har skabt et serieunivers om det moderne kvindeliv, der viser tænder under sin glittede overflade. Serien er det perfekte sted at gå hen i streaminglandskabet, når man har brug for otte enestående, overskuelige pauser og ikke orker at knytte bånd til en hel sammenhængende series timelange karakterudviklinger, plot og univers.
Selvom antologiserien ‘Roar’ bevæger sig rundt i både gys, romantik og western, er den båret af en gennemgående stemning af højspændt chickflick med et mørkt twist. Og resultatet er en ret så herlig serie, der er både stjernebesat og syret.
Når det gælder afsnittenes plot, er det lige ud af landevejen fra titlerne.
I ‘The Woman Who Ate Photographs’ er Nicole Kidman tilbage ved sine australske rødder som en frisør, der på en tur tilbage til sit barndomshjem for at hente sin demenssyge mor, ja … begynder at spise gamle familiefotos.
I ‘The Woman Who Solved Her Own Murder’ følger vi Alison Brie, der bliver fundet død i skoven klædt som Playboy Bunny og må hjælpe to brovtende sexistiske politimænd med at opklare sit eget mord fra det hinsides.
Fortællingerne i ‘Roar’ er baseret på en novellesamling af samme navn, skrevet af irske Cecelia Ahern, der nok er mest kendt for at have skrevet tåreperseren ‘P.S. I Love You’ filmatiseret med Gerard Butler og Hilary Swank i hovedrollerne.
Selvom serien rummer sin andel groteske forvandlinger, som da en skyldbetynget mor begynder at få kødsår på hele kroppen, da hun vender tilbage til sin lederstilling i stedet for at holde barsel med sin baby, er det en hel del mere letbenet end den kafkaske inspiration.
Men serieskaberne fuldbyrder de simple symbolfortællinger knivskarpt og er hjulpet godt på vej af det imponerende cast fra Kidman til Cynthia Erivvo. Stort set alle afsnit rammer et isnende sweetspot mellem uhygge og underholdning. At de fleste historier så runder af med moraler, der let ville kunne stå på en motiverende citatplakat, gør i sidste ende ikke så meget.
Der er især to afsnit, man ikke må snyde sig selv for at se.
Racegyseren ‘The Woman Who Disappeared’ med Issa Rae i hovedrollen er gennemsyret af ulmende ubehag fra start til slut. Hun spiller en nyudklækket memoir-bestsellerforfatter, der er inviteret til Los Angeles af et selskab, som bejler til bogens filmrettigheder. Men allerede da hun ikke bliver genkendt af kameraet til det store selskabs ID-kort-maskine i lobbyen, begynder alarmklokkerne at ringe, mens mindelserne om ‘Sorry to Bother You’ og ‘Get Out’ vækkes.
Da forfatteren senere sidder alene i et møde med fem mandlige hvide cheftyper, der vil forvandle hendes værste barndomstraume til en VR-oplevelse, får den mere fysiske frakobling det til at løbe koldt ned ad ryggen.
I den helt anden ende af spektret finder man ‘The Woman Who Was Fed By A Duck’:
En zoofil datingfabel, hvor en ung medicinstuderende spillet af Merrit Wever (‘Unbelievable’) indleder førnævnte forhold til en talende and (!). Når man pludselig helhjertet hepper med på en romance mellem en kvinde og en and, ved man, at ‘Roar’ som serie har ramt helt plet på en meget mærkelig måde.
Og hvordan kan en and tilfredsstille en kvinde seksuelt, tænker du måske? Det er et spørgsmål, ‘Roar’ ikke er bange for at besvare, og resultatet er absurd seværdigt.
Kort sagt:
Se Merritt Wever klimakse med en and og Nicole Kidman bogstaveligt talt æde sine familieminder. ‘Roar’ leverer otte lige dele urovækkende, humoristiske og letfordøjelige kvindefabler, der falder på et tørt sted i streaminglandskabet.
Anmeldt på baggrund af hele serien.