Er Baby Yoda en »skamløs kopi«? Det mener manden bag gyserklassiker

Er Baby Yoda en »skamløs kopi«? Det mener manden bag gyserklassiker
Baby Yoda i 'The Mandalorian'.

Baby Yodas nuttethed og meme-faktor var utvivlsomt en af de primære årsager til, at ‘The Mandalorian’ blev et stort hit.

Men mere skal folkene bag Star Wars-serien heller ikke klappe sig selv på skulderen. Faktisk skal de skamme sig lidt.

Det mener i hvert fald Joe Dante, instruktøren bag 80’er-gyserklassikeren ‘Gremlins’ om de søde små Mogwais, der bliver til ækle gremlins.

Han øjner en mistænkelig lighed mellem Grogu, som Baby Yoda hedder, og hans meganuttede skabning Gizmo:

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

»Jeg tror, at [Gremlins-]filmenes holdbarhed skyldes den her ene karakter (Gizmo, red.), som essentielt er som en baby, siger Joe Dante til San Francisco Chronicle.

»Hvilket selvfølgelig leder mig hen på emnet Baby Yoda, som et komplet stjålet og bare direkte kopieret. Skamløst, vil jeg tro«.

Der er ingen tvivl om, at Baby Yoda har en vis lighed med Gizmo, men i dagens landskab med hyldester og referencer er det måske heller ikke så slemt, at ‘The Mandalorian’ har ladet sig inspirere. Tag det som en ros, Dante!

Joe Dantes Mogwais får en revival i den kommende, animerede HBO Max-serie ‘Gremlins: Secrets of the Mogwai’.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af