Se traileren til ‘The School for Good and Evil’ – Paul Feigs stjernespækkede filmatisering af fantasybestseller

Se traileren til ‘The School for Good and Evil’ – Paul Feigs stjernespækkede filmatisering af fantasybestseller
'The School for Good and Evil'. (Foto: Helen Sloan/Netflix)

Der er lagt op til vaskeægte YA-fantasy i den nye trailer til ‘Bridesmaids’-instruktør Paul Feigs ’The School for Good and Evil’.

Som titlen kraftigt antyder, drejer historien sig om en magisk skole, hvor elever bliver udlært som enten helte eller skurke.

Nærmest som hvis der kun fandtes Gryffindor og Slytherin på Hogwarts.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Man følger de to veninder Sophie (Sophia Anne Caruso) og Agatha (Sofia Wylie), der bliver bragt til selv samme skole og skal finde ud af, hvordan de kommer hjem igen. Men det er en opgave, der vil vise sig at sætte deres venskab på prøve.

Det udpensles i filmens nye trailer, der med blændende smukke farver introducerer universets finurlige karakterer og væsener i, hvad der godt kunne gå hen og blive en af de nye store fantasy-franchises.

‘The School for Good and Evil’ er baseret på bestseller-bogserien af samme navn og har et cast bestående af sværvægtere som Charlize Theron, Michelle Yeoh, Laurence Fishburne og Ben Kingsley.

‘The School for Good and Evil’ lander på Netflix den 19. oktober.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af