’Bad Bitch’: Hovedpersonen er karismatisk i ny DR-serie – men hvor er omsorgen for hende?
Tre venner i moderigtigt tøj fræser rundt med en indkøbsvogn i Føtex. Der er dømt Instagram-glamour, mens vennerne fjoller og griner på gangene.
Vores hovedperson har hoftelange cyanblå fletninger og har lige nuppet en smagsprøve ost fra delikatessen, idet nogen siger hendes navn: ’Dominique’.
Hun går over mod vinsektionen og er ved at få osten galt i halsen, da hun bemærker, at det er hendes gamle barndomsven Ade, der har kaldt på hende. Hun påpeger hastigt over for fyren, at hun bliver kaldt Nikki nu, og så de deler de en flirtende og akavet samtale om løst og fast.
Nikki (Diêm Camille, også seriens hovedforfatter) afslutter samtalen ved at tage fat i en flaske »Shiraaaaah» og tilslutter sig sine to venner Gaia (Majii Claire) og Pascal (Mark Ivan Serunjogi), som nysgerrigt har fulgt med – og selvfølgelig vil vide, hvem denne »Black Panther«-lignende fyr er.
Dette, må vi forstå, er romancen, der potentielt kan ændre Nikkis liv. Til gengæld ved vi meget lidt om Nikki. Vi ved faktisk kun, at hun ikke magter sex med følelser.
Serien introducerer hurtigt kerneproblematikken om Nikkis facade og indre følelsesliv. Derefter kommer den med mulige svar på, hvorfor hun viger væk følelsesnære relationer til fordel for casual sex.
Nikki er en karismatisk karakter, som man egentlig gerne vil lære at kende på hendes egne præmisser. Men seriens hastige plotafvikling gør, at den kommer til at tage moralsk afstand fra hendes handlinger som led i at forklare, hvorfor hun er, som hun er.
Nikki og vennerne Gaia og Pascal ejer sammen afrofrisørsalonen ’Crown’. Det er et sted, »hvor man bare kan være», siger Nikki. Hun bor midlertidigt også i frisørsalonens baglokale, hvor hun dyrker sine festlige eskapader.
En fest i baglokalet ender med at gå over gevind, hvorfor politiet ankommer og skal sætte en stopper for festen. Her charmerer Nikki de to politibetjente ved at fortælle, hvordan hun har problemer med sin far, så hun slipper med en advarsel og en date med den unge, mellemøstligt udseende politibetjent et par timer senere.
Nikki har sex med den unge politibetjent, der røber sit ønske om at have sex med en kvinde som Nikki, inden han fyldte 30. Nikki er paf over hans fetichering af hende som sort kvinde og spørger ham, hvad i alverden han bilder sig ind, når han nu selv er en minoritet. Men så bliver der heller ikke gjort mere ud af det, og opsangen svæver uforløst som en løftet pegefinger i luften.
Det er ikke den eneste gang i serien, at en scene tilsyneladende udelukkende er inkluderet, så serien kan levere socialbevidste kommentarer.
Og i det hele taget gaber ’Bad Bitch’ over mange alvorlige temaer – som racisme, mentalt helbred, kærlighed og identitet – som den kun overfladisk berører. Midt i seriens kække tone ender de vigtige samtaler, Nikki har med sine venner, familie og Ade, med at blafre i vinden som oneliners, der aldrig bliver fulgt op.
’Bad Bitch’ er inspireret af serier som ’Insecure’, men man savner, at den udviser bare halvt så meget omsorg for sin hovedfigur, som man oplever i Issa Raes HBO-serie.
Skuespillerne har god kemi, og det er fornøjeligt at tilbringe tid med Nikki og vennerne. Der er særligt fine scener med Nikki og hendes bror, som når brorens etnisk danske kæreste får sagt, at hun lytter mere til black music, end Nikkis bror gør. Nikki er ikke just imponeret …
Kultursammenstødene krydret med Nikkis flabede frustration er underholdende, men kan ikke skjule, at serien skøjter alt for let hen over de mere alvorlige dimensioner.
Måske havde det passet bedre til et kortere format i stil med mange af P3’s andre ungdomsserier.
Kort sagt:
Diêm Camilles ’Bad Bitch’ har så travlt med at levere socialt bevidste kommentarer og at bevidstliggøre seerne, at den taber sin hovedperson på gulvet.
Anmeldt på baggrund af hele serien.